Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Breivik kunne være stoppet langt tidligere

Angrebet i Oslo kunne have været forhindret, og Breivik kunne være anholdt tidligere, konkluderer rapport.

13. aug. 2012 kl. 13:31 (opdateret kl. 13:47)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox

Bombeangrebet mod regeringskvarteret i Oslo sidste år kunne være forhindret, hvis de vedtagede sikkerhedstiltag havde været iværksat på effektiv vis.

Det konkluderer den såkaldte 22. juli-kommission, der er nedsat for at kulegrave politiindsatsen, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Rapporten slår også fast, at det var muligt med en hurtigere politiaktion på Utøya, og at gerningsmanden - Anders Behring Breivik - kunne have været anholdt tidligere.

- Myndighedernes evne til at beskytte menneskerne på Utøya svigtede, slår rapporten fast.

Med en bedre metodik og et bredere fokus kunne det norske politis efterretningstjeneste, PST, være kommet på sporet af gerningsmanden tidligere, siger 22. juli-kommissionens formand, Alexandra Bech Gjørv.

- Desværre må vi pege på, at meget svigtede, både under terrorangrebet den 22. juli og forud for, siger hun på en velbesøgt pressekonference i Oslo.

22. juli-kommissionen har koncentreret sig om seks hovedpunkter i rapporten, der blev offentliggjort mandag.

Kilde: NTB

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites