Bredt flertal barberer gymnasiers økonomi
Der er fundet penge til den erhvervsuddannelsesreform, der blev aftalt i februar. Blandt andet hos gymnasierne
Der er fundet penge til erhvervsuddannelsesreformen, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning.
Der er fundet penge til erhvervsuddannelsesreformen, oplyser Ministeriet for Børn og Undervisning. Foto: Colourbox/free


De partier, der tilbage i februar 2014 blev enige om en reform af erhvervsuddannelserne, er nu blevet enige om, hvordan de vil finansiere reformen.

Det fremgår af en meddelelse fra Ministeriet før Børn og Undervisning.

Reformen skal sikre, at unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at efteruddanne sig. Det skal i sidste ende sikre, at virksomhederne kan få faglært arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer.

Det er selvsagt ikke gratis, og derfor har regeringen, DF, LA, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative fundet frem til de 426 millioner kroner, som reformen menes at ville koste i 2016.

Herunder ligger en pulje på 150 millioner kroner til nyt udstyr på erhvervsskolerne.

Partierne har i samme ombæring besluttet, at det skal være slut med, at det giver mindre taxametertilskud at uddanne en handelsskolestudent end en student fra det almene gymnasium.

Det står klart, at det almene gymnasium kommer til at bidrage med den største del af finansieringen af reformen.

Aftaleteksten bruger ikke ordet "kornfed" om gymnasierne, men det fremgår tydeligt, at gymnasierne har haft mere gunstige vilkår end politikerne synes er hensigtsmæssigt, siden de i 2007 overgik til at være selvejende.

- Det har efterfølgende kunnet konstateres, at de tidligere amtslige institutioner som sektorer betragtet, i perioden siden overgangen til selveje, har haft overskud, der overstiger de øvrige sammenlignelige institutionsområder, står der.

- Både vilkårene ved den udgiftsneutrale overgang til staten fra amterne og ændringerne i alderssammensætningen på især de almene gymnasier siden overgangen til selveje i 2007 og vilkårene i bygningsoverdragelsesordningen kan have bidraget til de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioners gunstige økonomiske udvikling, står der videre.

Derfor får de tidligere amtslige institutioner (gymnasier og VUC) skåret deres tilskud med 280 millioner kroner i 2017.

Derudover finder partierne penge ved at sætte tilskuddet til undervisning af voksne ordblinde ned. Det har nemlig vist sig, at holdene i praksis er større, end man havde antaget ved beregningen af tilskud per elev.

Endelig bliver taxametertilskuddet til fjernundervisning sat ned, så uddannelsesinstitutionerne ikke får bygningstilskud til de elever, der alligevel studerer hjemmefra.

- Institutionerne genererer betydelige overskud på fjernundervisning med afsæt i de nuværende tilskudsvilkår, fremgår det af aftaleteksten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.