Det ligner, at der er blevet hældt sæbebobler i Tiete-floden, der løber omkring 50 kilometer nordvest for Brasiliens største by, Rio de Janeiro.
Store dele af floden er dækket til med hvidt skum, antallet af fisk er stærkt reduceret, og alle målinger tyder på, at forureningen er blevet forværret i de seneste måneder. Det er primært urenset spildevand, der skaber den triste udsigt for beboerne langs floden, og onsdag gik demonstranter på gaden i Rio de Janeiro, hvor de kræver, at regeringen gør noget ved problemet.
Der skal være OL i Rio næste år, og bugten, hvor adskillige sejlsportsdiscipliner skal afholdes, bliver også kritiseret for at være ekstremt forurenet. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup