Fire surrogatfængslede børn og to ansatte er blevet indlagt på hospitalet til observation for røgforgiftning efter en brand på den sikrede institution Stevnsfortet på Stevns. Det skriver TV2 Øst.
Fængselsbetjent stopper: Var for tæt på Peter Madsen
- De har været til undersøgelse, og de er alle sammen tilbage igen, siger forstander på Stevnsfortet, Peter Jørgensen, til TV2 Øst.
Branden opstod lidt over midnat, og årsagen til den er endnu ukendt.
- Der har været en ildebrand i nogle gardiner på et værelse, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Arne Aabech til TV2 Øst.
Stevnsfortet bruges til varetægtsfængsling af børn og unge mellem 12 og 18 år i surrogat, ligesom nogle børn og unge også placeres på institutionen ved dom.
Der er ingen anholdte i sagen, men politiet skal nu klarlægge, hvordan branden er opstået. Således skal det undersøges, om den er påsat eller startet ved et tilfælde, forlyder det fra politiet.