Brand i Slagelse sendte folk inden døre
Beboere omkring Parkvej i Slagelse måtte gå inden døre grundet en brand mandag aften. Branden er nu slukket.

Se flere videoer på Localeyes.dk
Henter afspiller ...
Se flere videoer på Localeyes.dk


Der udbrød mandag brand i nogle pavilloner på Parkvej 10 i Slagelse.

Branden udviklede røg, der kunne være farlig ved indånding, så folk i området blev beordret inden døre og skulle lukke deres vinduer.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi varslede branden omkring tyve minutter i ti. Allerede omkring fem minutter over klokken ti kunne politiet dog fortælle, at branden var slukket.

Parkvej 10 ligger nord for Slagelse Sygehus nær den centrale del af byen. Advarslen om den farlige røg og formaningen om at holde sig inden døre gjaldt området omkring Parkvænget, fra Kirkestien-Smedegade mod nord, Skolegade mod vest og Ingemannsvej mod syd.

Hvis man har været i kontakt med røgen og føler ubehag, skal man søge læge eller tage på skadestuen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.