Boyband taler ud om hjerteskærende brud
For første gang, siden Zayn Malik forlod bandet, fortæller de resterende One Direction-drenge nu om Maliks hjerteskærende brud med gruppen.
One Direction fortsætter ufortrødent uden Zayn Malik (nummer to fra højre).
One Direction fortsætter ufortrødent uden Zayn Malik (nummer to fra højre). Foto: Koji Sasahara/AP


Millioner af pigehjerter verden over knustes, da han offentliggjorde sin beslutning.

For første gang siden Zayn Malik valgte at forlade boybandet One Direction, åbner gruppens resterende medlemmer nu op for, hvordan bruddet påvirker dem.

De står frem i et nyt interview med avisen The Sun.

- Det har været nogle hårde uger, nok de hårdeste siden bandet blev dannet for fem år siden. Vi er knuste over, at Zayn valgte at forlade os, men efter et par optrædener som et firemands-band føler vi os selvsikre, og vi er klar til at fortsætte stærkere end nogensinde, fortæller 21-årige Liam Payne.

Selv om Maliks afsked med de andre bandmedlemmer gjorde ondt, forsikrer One Direction-drengene deres fans om, at de ikke har i sinde at trække stikket.

- Vi er alle fire hundrede procent dedikerede, og vi bliver i One Direction. Vi vil gerne takke vores fans for at være så fantastiske i en så svær tid, siger 23-årige Louis Tomlinson således.

Zayn Malik offentliggjorde 25. marts, at han forlod bandet, fordi han gerne vil have en normal tilværelse, hvor han ikke konstant befinder sig i rampelyset.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.