Der kan blive behov for indføre kønskvoter i bestyrelser, hvis det ikke snart lykkes at rette op på den skæve fordeling mellem mandlige og kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
Det siger Stine Bosse, som er medlem af flere erhvervsbestyrelser. Hun er grundlæggende imod kønskvoter, men vurderer samtidig, at det kan blive nødvendigt.
En lov fra 2012, der havde til hensigt sikre større ligestilling i virksomheders ledelser og bestyrelser, har ifølge Berlingske ikke virket i forhold til målsætningen om at få flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
- Jeg troede, at modellen, man opfandt i den tidligere regering, kunne bære noget godt igennem. Men det viser sig, at den ikke flytter nok, siger Stine Bosse.
- Inden ret lang tid, bliver vi nødt til at overveje, om kvoter er den rigtige løsning, hvis vi ikke skal hente kompetencer udefra. Og det er jo fjollet, når halvdelen af den danske befolkning har potentiale til også at betræde de poster.
Loven fra 2012 betyder, at de største danske virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste ledelsesorgan.
Kortlægningen, som Berlingske omtaler, viser, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber kun udgør 17 procent. I 2015 lå tallet på 15 procent.
Den mest effektive metode for at ændre på sammensætningen i bestyrelserne er ifølge Stine Bosse at fordele barselsorloven ligeligt mellem mænd og kvinder.
- Man kan roligt fordele barselsorloven med 50 procent til hver. Det betyder noget for kvinders karriere, og noget for at mænd faktisk få adgang til at holde barsel, siger hun.
- Det er vigtigt at sige, at for mig handler det ikke kun om bestyrelsesadgang. Det handler bare om lige muligheder.
Du har selv været en del af flere bestyrelser. Hvordan er det at være kvinde, når først man er indtrådt i en bestyrelse?
- Jeg tror, vi gemmer det til en bog en dag, når jeg bliver 80 år. Jeg får stryg nok i forvejen for at mene noget om det her, så jeg tror, at jeg skal holde min mund om, siger Stine Bosse.
/ritzau/