Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bortført tv-vært er henrettet

En mindre militant islamisk gruppe, Al-Nusra, hævder, at den står bag bortførelse og drab på vært på stats-tv.

4. aug. 2012 kl. 11:42 (opdateret kl. 11:58)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Op mod 13.000 civile har i følge FN mistet livet i den 16 måneder lange oprør mod præsident Asaads regime.
Op mod 13.000 civile har i følge FN mistet livet i den 16 måneder lange oprør mod præsident Asaads regime. Foto: Anonym
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den syriske tv-vært Mohammed al-Saeed, der blev bortført fra sit hjem i Damaskus midt i juli, er blevet henrettet. Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder lørdag.

- Tv-værten, der er en kendt person på stats-tv, er blevet henrettet, og Al-Nursa-fronten har påtaget sig ansvaret for drabet, oplyser observatoriets leder, Rami Abdel Rahman.

Al-Nursa, der er en mindre kendt militant islamistisk gruppe, hævder i en erklæring fredag, at gruppen står bag bortførelsen og henrettelsen af Saeed.

- Heltene fra det vestlige Ghouta (i Damaskus-provinsen) har fængslet shibih (pro-regime-militsen)-værten 19. juli. Han blev dræbt efter at være blevet afhørt, siger Al-Nusra.

Teksten er lagt ud på nettet i et forum, der bærer al-Qaedas flag, og Al-Nusras erklæring består også af et foto af en skræmt udseende Saeed, siddende med ryggen mod muren et ukendt sted.

- Måtte dette være en lærestreg for alle dem, der støtter regimet, hedder det.

Tv-direktør Maan Saleh siger, at der ikke er noget bevis for, at Saeed er blevet dræbt.

I sidste måned udsendte den internationale medievagthund, Journalister uden Grænser, en erklæring om Saeeds bortførelse, hvori bortførerne blev indtrængende opfordret til at slippe ham løs.

- Nyhedsmedier og journalister - både professionelle og borgerjournalister - må ikke være mål for nogen af parterne i en krig eller en borgerkrig, hed det videre i erklæringen fra Journalister uden Grænser.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites