Det er ikke hver dag, Samuels Kirke på Nørrebro har en gigantisk discokugle i loftet. Men når kirken skal forestille at ligge i nordjyske Nibe, hvor en svensker underviser provinsfolket i salsa, så kræver det en spejlkugle.

Ole Bornedal sidder i instruktørstolen bagest i kirkerummet. Han er i gang med de allersidste optagelser til den sorte komedie "Dræberne Fra Nibe", som har premiere 25. december 2016.

- Sammenlignet med, hvad jeg tidligere har lavet, så minder filmen nok mest om tv-serien "Charlot og Charlotte". Begge pumper mellem det vanvittige og det komiske, siger Ole Bornedal.

I flokken af ægte amatørdansere midt i kirken står to af filmens skuespillere, Mia Lyhne i rollen som Gritt og Lene Maria Christensen i rollen som Ingrid, og vrikker med hofterne til de sydamerikanske rytmer.

Læs også:

Mia Lyhnes frække hemmelighed: "Jeg fik kunstig 'dusk' på"

- De er trætte af deres kedelige ægtemænd, og derfor får de sanselighed gennem dansen. De er også lidt småforelskede i salsaunderviseren, selv om han godt nok er bøsse. Men de drømmer, at de kan omvende ham, griner Ole Bornedal.

Det hele lyder meget leverpostejsdansk, men under overfladen lurer selvfølgelig et vanvittigt drama, som udfolder sig til komik.

I en brandert hyrer ægtemændene Ib og Edward i form af Nicolas Bro og Ulrich Thomsen to russiske lejemordere, som skal gøre det af med Gritt og Ingrid.

Læs også:

Erik Clausen: Velfærdsstaten har givet ældre en ny alderdom

Mændene, der er håndværkere med hang til sorte penge, er også trætte af deres sexløse parforhold. Og de finder hurtigt ud af, at det er billigere at splejse om to lejemord end at blive skilt. Men de har undervurderet deres koner, og det kickstarter en absurd rejse, hvor Ib og Edward selv ender på en dødsliste.

- Alle mennesker prøver jo på et eller andet tidspunkt at have en kæreste, som man bare ønsker ad helvede til. Så jeg gik bare ned i den gryde, da jeg skrev filmen. Det er en sort, lidt kantet komedie, som er fyldt med idioter. Men man elsker dem jo alligevel, smiler Ole Bornedal.

Det har aldrig været svært for instruktøren at lave gys, som han gjorde det i 1994 med "Nattevagten" eller drama, som han senest kastede sig over med DR-serien "1864".

Nej, det vanskelige for ham består i at lave en komedie, der samtidig er filmkunst og ikke bare "kontant komik med et håndholdt kamera og én, der skal have barberet sine nosser", som han beskriver det.

- Det er nemt at få folk til at tude. Det er sværere at få dem til at le, siger Ole Bornedal.

Læs også:

Mia Lyhnes barske juleafsløring: "Måske skulle jeg ikke have sagt det"