Borgmestre fra kommuner med mange ledige: "Det er fuldstændig vanvittigt"
Med den netop vedtagne refusionsreform vil kommuner med mange langtidsledige fremover blive straffet, lyder det fra tre borgmestre.
- Det er jo en sygelig idé, at kommuner, som har stor arbejdsløshed, selv er skyld i det. Som om vi ikke gør, hvad vi kan i forvejen, siger Ib Terp (S), der er borgmester i Brøndby, til Avisen.dk.
- Det er jo en sygelig idé, at kommuner, som har stor arbejdsløshed, selv er skyld i det. Som om vi ikke gør, hvad vi kan i forvejen, siger Ib Terp (S), der er borgmester i Brøndby, til Avisen.dk. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Scanpix


Nye refusionsregler, der onsdag blev vedtaget i Folketinget, betyder, at kommunerne får mindre tilskud til offentlige ydelser fra staten, jo længere tid en borger er ledig.

Men reformen, som ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) skal få arbejdsløse hurtigere i job, rammer de kommuner, der i forvejen er belastet samt de arbejdsløse, advarer borgmestre i tre kommuner.

I Ishøj Kommune, hvor der på landsplan i dag er flest langtidsledige, tager borgmesteren sig til hovedet over den nye reform.

- Reformen er tosset for at sige det ligeud, for den rammer de kommuner, der i forvejen har problemer, og har en meget høj arbejdsløshed. Det er et fuldstændigt vanvittigt forslag og et udslag af regeringens asociale politik, siger borgmester Ole Bjørstorp (S) til Avisen.dk.

Heller ikke i Brøndby, hvor der også bor mange langtidsledige, forstår borgmesteren tanken bag refusionsreformen.

- Det er jo en sygelig idé, at kommuner, som har stor arbejdsløshed, selv er skyld i det. Som om vi ikke gør, hvad vi kan i forvejen, siger Ib Terp (S), der er borgmester i Brøndby, til Avisen.dk.

De arbejdsløse taber på reformen

Reformen giver ifølge Jørn Neergaard Larsen kommunerne et "klart økonomisk incitament til, at den enkelte ledige hurtigt og målrettet får den fornødne støtte til at komme i beskæftigelse."

Når reformen træder i kraft fra den. 4. januar næste år, vil kommunerne få tilbagebetalt 80 procent af forsørgelsesudgifterne til den arbejdsløse i de første fire uger, personen er arbejdsløs. Derefter får kommunerne færre og færre penge fra staten, indtil man efter et år kun får refunderet 20 procent af udgifterne.

Men reformen vil ikke virke efter hensigten, vurderer borgmesteren i Ishøj.

- De ændrede refusionsordninger vil ikke betyde, at vi får færre ledige. Men den kommer til at ramme de ledige, som man hellere skulle hjælpe. I kommunen bliver vi helt klart straffet, når man fjerner refusionerne, siger Ole Bjørstorp (S).

Kan ikke magte flere besparelser

Også på Lolland undrer viceborgmester Henrik Høegh (V) sig over, at man vil straffe kommunerne ud fra, hvor mange langtidsledige, der er. I stedet skulle man se på, hvor gode kommunerne er til at få folk i arbejde, mener den tidligere fødevareminister fra Venstre.

- Selvom vi har stor succes med vores jobcentre, så er det en meget tung opgave at få folk i arbejde, fordi rigtig mange folk på overførselsindkomster flytter til Lolland, fordi vi har billige boliger, siger Henrik Høegh (V).

Henrik Høegh kan godt forstå, at man vil motivere kommunerne til at gøre deres ypperste for at få langtidsledige i beskæftigelse. Men samtidig kan han slet ikke se sig ud af, hvordan Lolland Kommune skal kunne klare at få mindre tilskud.

- Vi vil ikke kunne magte flere besparelser, for vi er bestemt nede på et niveau, hvor vi er ved at nå smertegrænsen, siger han.

Konsekvenserne af reformen kan være så voldsom, at kommunekassen på Lolland bliver nødt til at tære på sin kassekredit. Og hvis det sker, må Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), løse problemet, fortæller Henrik Høegh (V) til Avisen.dk.

Ingen fare for ledige

I flere høringssvar forud for vedtagelsen har blandt andre fagbevægelsen og Rådet for Socialt Udsatte advaret mod refusionsreformen. Den vil betyde, at kommunerne vil fokusere på at hjælpe "stærke" ledige hurtigere i job, mens man vil nedprioritere den langsigtede indsats for de mest udsatte grupper, fordi resultaterne er mere usikre, lyder det.

Det afviste beskæftigelsesministeren dog onsdag over for Ritzau.

- Det mener jeg slet ikke, der er nogen risiko for, siger Jørn Neergaard Larsen, som lover at følge udviklingen tæt. Vi er opmærksom på, at det skal følges tæt, og der er ikke nogen, der vil blive ladt i stikken, sagde Jørn Neergaard Larsen.

Avisen.dk arbejder på at få kommentarer fra relevante ordførere på området.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.