Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Borgmester: Sandy har dræbt ti i New York

Skaderne efter orkanens hærgen er ved at blive gjort op. Otte millioner er uden el, mens ti er dræbt alene i New York.

30. okt. 2012 kl. 16:24 (opdateret kl. 16:57)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
New Yorker-bydelen Queens er særligt hårdt ramt.
New Yorker-bydelen Queens er særligt hårdt ramt. Foto: Frank Franklin II, AP / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, siger, at orkanen Sandy kostede mindst 16 mennesker livet - heraf mindst 10 i New York City.

- Vi venter, at antallet vil stige, når omfanget af uvejret bliver klarere, siger Bloomberg, som opgiver antallet af alvorlige ildebrande under orkanen til 23.

- Under storbranden i et privat strand-boligområde ved stranden på øen Rockaway i New York bydelen Queens, menes det, at i alt 80 huse gik tabt, siger borgmesteren.

- Over 8,1 millioner hjem og forretninger er uden el i det østlige USA tirsdag efter stormen, som stadig hærger i regionen, tilføjer han.

Hundredtusinder af hjem må indstille sig på, at de først får elektricitet igen om en ugens tid.

- I selve New York har 300.000 mistet deres elektricitet. Blive ikke overrasket, hvis det tager en uge, før der komme el igen, siger Con Edison, der er talsmand for et af de store el-selskaber.

De værste ødelæggelser er sket i New Jersey, New York og Pennsylvania.

Undergrundsbanen er blevet hårdere ramt end ved tidligere orkaner, og den vil formentligt forblive lukket i fire-fem dage, oplyser de lokale myndigheder.

Midt under uvejret måtte personalet på et større hospital gennemføre en evakuering af omkring 200 patienter på grund af en brand.

Busser og undergrundstog er indstillet for tredje dag i træk, og fondsbørsen var tirsdag lukket for anden dag i træk i storbyen, som siges aldrig at sove.

Præsident Barack Obama meddelte tirsdag, at han forbliver i Washington onsdag for at følge redningsindsatsen og oprydningen efter uvejret. Præsidenten skulle have deltaget i valgmøder i Ohio onsdag - mindre end en uge før valgdagen.

Både Obama og hans republikanske rival Mitt Romney aflyste valgmøder mandag og tirsdag på grund af orkanen.

I de første forsigtige skøn over ødelæggelsernes omfang vurderer iagttagere ifølge den amerikanske tv-station CNN, at der kan være sket materielle ødelæggelser for 25 milliarder dollar (omkring 144 milliarder kroner).

Læs også: Derfor er orkanen Sandy historisk

Læs også: Ny storm truer USAs ødelagte diger

Læs også: Piratskib evakueret på grund af orkan

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.11-2012 | 17:21 af winnie eldrup
Journalister - der er en ø ved navn CUBA, det er også et LAND - og DER RASEREDE STORMEN EN MASSE
med store ødelæggelser til følge...

IKKE ET ORD/KVÆK HØRER MAN OM DET
 
01.11-2012 | 17:27 af winnie eldrup
Hvor er det godt man har internettet - så man kan få et vide hvad der sker i verden.
 
01.11-2012 | 17:45 af Ove Nielsen
# Winnie

Enig i den betragtning

jeg og konen er fyldt op med af den medieliderlighed omkring Sandy og USA

Nej vi havde samme diskussion hjemme om at det fame er ret sørgeligt at når der sker andre
skrækkelige ting/ katastrofale hændelse i denne verden så er det ofte10 - 5 - 3 minutter eller slet intet ??

her har dette kørt i alle medier i flere dage ???

IKKE ment som at vi ikke finder dette sørgeligt for de der rammes - bestemt IKKE !
det vi diskuterede var medieforvridningen / proportionsforvrængninger

Vi undrede os også bare over at "IKKE ET ORD/KVÆK HØRER MAN OM DET"

Ja Enig - godt at man selv kan læse og informere sig selv på nettet ;-))

mvh confucius
 
 
01.11-2012 | 18:31 af winnie eldrup
Ja, medierne har en slagside (hvis du forstår) der vil noget - man
kan roligt side at de tipper til højre - laaangt ude til højre.

Balance er der ikke meget af i mainstream medierne -
godt man har internettet - hvis De vil vide mere...(gl. slogan)
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites