Vi kan ikke stole på at det, Corydon siger den ene måned, også gælder den næste måned. Sådan lyder kritikken fra de fire finansordførere Peter Christensen (V), René Christensen (DF), Ole Birk Olesen (LA) og Mike Legarth (K) i en kronik i Berlingske.
De havde længe troet på, at Corydon var blevet klogere og havde taget opgaven som finansminister alvorligt og ønskede at føre en ansvarlig økonomisk politik, skriver de.
Men efter at have sat behovet for arbejdspladser på dagsordenen, laver han så, ifølge de fire finansordførere, en finanslov uden en eneste privat arbejdsplads.
"Den ene måned er regeringen ansvarlig. Den næste måned er man socialdemokratisk," skriver de.