Borgerforslag fører sjældent til ny lovgivning
Finnerne har gode erfaringer med borgerinitiativer, mens det i EU ikke har været en udpræget succes.
Erfaringerne med borgerinitiaver er blandede.
Erfaringerne med borgerinitiaver er blandede. Foto: Johan Wessman, News Øresund/Free


Både i Finland og i EU kan borgere få forslag til behandling i parlamentet. En finsk ekspert fortæller om gode erfaringer i hjemlandet, mens EU-parlamentarikere stadig mangler at se effekten af borgerinitiativet i EU.

Mandag har der her hjemme tegnet sit politisk flertal for også at lade danskerne fremsætte forslag i Folketinget - hvis de vel at mærke kan få 50.000 underskrifter.

Tuomas Ojanen, der er professor i jura ved Helsinkis Universitet, støtter op om det danske forslag på baggrund af de gode finske erfaringer.

- Borgerinitiativet har været en succeshistorie, der har tjent sit hovedformål godt. Det har vist sig at være et brugbart redskab til det direkte demokrati, der også supplerer de mere traditionelle mekanismer i det repræsentative demokrati.

- Det ser især ud til at være meget brugbart til at engagere unge mennesker i beslutningsprocesser, skriver han i en mail til Ritzau.

Det har siden 2012 været muligt for finner at få et forslag til afstemning i parlamentet. Ligesom i det danske forslag skal man i Finland have samlet mindst 50.000 underskrifter.

Lovliggørelsen af ægteskaber mellem to personer af samme køn blevet til gennem et forslag fra borgere. Flere andre forslag er blevet vendt, men ikke stemt igennem.

I EU kan borgere også komme med forslag gennem et borgerinitiativ. Det kræver mindst én million underskrifter fra EU-borgere. Man har dog stadig til gode at se en effekt af borgerinitiativet i EU.

- Der har ikke været nogen succesfulde borgerinitiativer. Forstået på den måde, at der er ingen borgerinitiativer, der har resulteret i ny lovgivning, siger EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU til Altinget.dk.

Hendes kollega i parlamentet Morten Helveg Petersen (R) fremhæver dog over for Altinget en underskriftindsamling, som ifølge ham formåede at lægge pres på politikerne.

Det drejede sig om, at parlamentet skal have blot ét sæde - i stedet for at parlamentarikerne rejser fra Bruxelles til Strasbourg en gang om måneden.

Mens et borgerforslag i EU kun pålægger EU-Kommissionen at se på sagen, åbner det danske forslag for, at borgerne kan fremsætte beslutningsforslag direkte i Folketinget.

Både Rina Ronja Kari og Morten Helveg Petersen er positivt stemt over for det danske forslag. Det støttes af samtlige partier i Folketinget på nær de to traditionelle statsministerpartier Venstre og Socialdemokraterne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.