Indholdstilbud fra BetXpert distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Først var det lidt af en joke, men efter at engelsk avis har koblet John Terry sammen med Brøndby er Chelsea-forsvarsspilleren nu bookmakernes favorit til at blive ny træner.
Alle bookmakere var i sidste uge enige om, at Morten Wieghorst var favorit til at blive ny permanent Brøndby-træner. Men sådan er det ikke længere.
Efter at den engelske avis The Mirror i går aftes koblede John Terry sammen med Brøndby, er oddsene på ham som Brøndby-træner styrtdykket. Nu er John Terry såmænd Danske Spils favorit til at blive ny træner på Vestegnen.
Det skriver onlinemediet BetXpert.
- Nu er de engelske medier begyndt at skrive om det, og venskabet mellem John Terry og Jan Bech Andersen kan måske overtale englænderen til at prøve kræfter med Brøndby, siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil, til BetXpert.
Danske Spil gav sidste uge odds 40, men er nu nede på odds 3,75, hvis den engelske forsvarskæmpe indtager trænersædet i Brøndby til sommer. Bookmakeren Bet25 er helt nede i odds 3.
John Terry og Brøndby-ejer Jan Bech Andersen er gode venner og bor i det samme område i London. Det var i første omgang det eneste, som koblede John Terry og Brøndby sammen.
Danske Spil forklarer, at det i første omgang var noget af et wild shot at sætte John Terry på listen over kandidater til posten. Men Oddset-spillerne fangede den med det samme. Og John Terry er sammen med Auri Skarbalius de to, som flest spillere tror på.
- De spillere som fik John Terry til odds 40 står nu til en rigtig flot gevinst, siger Peter Emmike Rasmussen til BetXpert, der dog understreger, at det er utrolig svært at sætte odds på.
Der er ikke dukket andre udenlandske navne frem end John Terry, men det er stadig kun rygter og derfor meget svært at sætte odds på, siger han til BetXpert.
For yderligere information kontakt:
Peter Bollerup Andersen
tlf.: 22985498
e-mail: peter@betxpert.com
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF BETXPERT ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Ekstratjeneste:
- Artiklen må viderepubliceres i sin hele form, da afsender har givet samtykke hertil.
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- Artiklen må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser, og forudsætter at modtageren, via kontrakt med Ritzaus Bureau A / S, har ret til at publicere indholdet.
- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.