Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Bondo: Prøve fortæller intet om egnethed

Afgangsprøven i folkeskolen kan ikke alene bedømme, om en elev er egnet til at tage en ungdomsuddannelse.

14. aug. 2012 kl. 08:14 (opdateret kl. 10:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Folkeskolens afgangseksamen skal have større betydning, og den skal tælle med, når eleverne skal erklæres egnede eller uegnede til ungdomsuddannelser.

Det mener De Konservative, der præsenterer udspillet på partiets sommergruppemøde tirsdag.

Forslaget vil give eleverne mulighed for at yde en ekstra indsats og blive belønnet for den, mener partiet.

Men det er ikke et ønske fra Danmarks Lærerforening, der mener, at det ikke er en prøve, der fortæller, om eleven er egnet eller ej til at gå i gymnasiet.

- Vi har kendt dem i flere år, fulgt dem i undervisningen, og det er selvfølgelig det, der for os afgør, om de er egnede eller ej og ikke lige præcis, hvordan man klarer sig til en prøve, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Han ser dog gerne en anden form for afgangsprøve, der ikke lægger vægt på gammeldags overhøring, og derfor har foreningen i årevis anbefalet, at man laver forsøg med nye prøver.

- Vi bruger alt for langt tid på nogle, rigide prøver, hvor det er overhøring i gammeldags forstand. Heldigvis har ministeren åbnet for nye prøveformer, og den vej synes vi, vi vil skal fortsætte af, siger Anders Bondo.

Når eleverne går til eksamen i dag, har de været igennem egnetheds-vurderingerne til ungdomsuddannelserne. Det betyder, at eksamen indtil videre har været symbolsk.

Danske Skoleelevers formand, Eva Rosenbeck, er enig i, at afgangsprøven grænser til at være fuldstændig meningsløs.

- Vi skal ikke længere bedømmes på, om man kan sætte sig, terpe en bog og derefter repetere den for lærer og censor. I stedet skal der laves forløb, der giver mulighed for at bruge den viden, man har fået i løbet af ti års skolegang, siger Vera Rosenbeck.

/ritzau/

Læs også: Milliongave på vej til lockoutede lærere

Læs også: Se Hitler-lærer gå amok på regeringen

Læs også: Bondo gav folketinget falske oplysninger

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites