Før valget kunne vælgerne flere gange høre Lars Løkke Rasmussen (V) beskylde SR-regeringen for at nedlægge 5000 arbejdspladser med beslutningen om at afskaffe boligjobordningen.
Men det tal har ikke meget med virkeligheden at gøre, erkender V-regeringen nu.
På et samråd tirsdag fastslår skatteminister Karsten Laurtizen (V), at der er mangler ved tallet, som stammer fra Dansk Byggeri.
Problemet er, at Dansk Byggeri ikke tager højde for, at når danskerne eksempelvis bruger penge på nye vinduer under boligjobordningen, så er der måske ikke længere råd til familieturen i vandland. Med andre ord koster støtten til byggeriet job i andre sektorer.
Alligevel mener Karsten Lauritzen ikke, at der er grund til at kritisere Lars Løkke Rasmussen og Venstre for at bruge tallet 5000 før valget:
- Dansk Byggeri har vurderet, at effekten var 5000 job. I Venstre har vi gjort opmærksom på det skøn, fordi vi er store tilhængere af boligjobordningen. Men at henvise til, at nogen mener noget, er ikke det samme som at lægge det til grund, siger Karsten Lauritzen.
Lars Løkke Rasmussen og andre medlemmer af Venstre har dog flere gange udtalt sig på en måde, så det var svært for vælgerne at afkode, at tallet kom fra Dansk Byggeri og byggede på et usikkert skøn.
Da Lars Løkke Rasmussen i maj 2014 mødte op i Finansministeriet for at forhandle vækstplan med daværende finansminister Bjarne Corydon (S), var kritikken af regeringen hård. Løkke sagde blandt andet:
- Regeringens udspil er ikke særlig ambitiøst. Det, vi ved med sikkerhed, er, at regeringens udspil fjerner 5000 arbejdspladser, fordi man skrotter boligjobordningen, så det skal vi have gjort noget ved, sagde Lars Løkke Rasmussen forud for forhandlingerne.
Også i Folketingets spørgetime har Lars Løkke Rasmussen brugt tallet. Det skete blandt andet, da han i november 2014 kritiserede SR-regeringens finanslov for ikke at skabe private job:
- Hvor er de nye private arbejdspladser i finansloven? Hvad bliver der af de 5000 arbejdspladser, der knytter sig til boligjobordningen. Hvor er de 2000 private arbejdspladser, der kunne ligge i, at vi fik liberaliseret vores landbrugspolitik?, lød det dengang fra Lars Løkke Rasmussen.
Også Venstres daværende finansordfører brugte tallet, da han i 2014 kritiserede regeringens vækstplan for kun at give 1500 job:
- Jeg kan godt forstå, at regeringen ikke ville oplyse, hvor mange job der er, da de fremlagde udspillet. 1500 arbejdspladser er meget, meget lidt. Især når de ikke vil lade boligjobordningen fortsætte. Den giver 5000 arbejdspladser, lød det fra Peter Christensen.
Finansministeriet og Skatteministeriet har tidligere vurderet, at ordningen gav omkring 1000 job i 2013 og 1500 job i 2014. Det var dog vel at mærke i år, hvor den økonomiske krise øgede behovet for at støtte byggeriet.
Nu er byggeriet ude af krisen, og Karsten Lauritzen erkender, at der ikke længere er nogen konjunkturmæssige årsager til at beholde boligjobordningen.
Han kan i dag ikke at sætte et tal på, hvor mange job der er i ordningen.
/ritzau/