I Mjølnerparken på Nørrebro i København vil man gå nye veje for at få flygtninge og indvandrere væk fra både kontanthjælp og jobcenter. 

- Beboerne skal ikke længere kunne få kontanthjælp. Til gengæld skal de have en jobgaranti,  mener sekretariatschefen i Lejerbo Eskild Dahl Pedersen ifølge Dagbladet Politiken.

Når hverken jobcentret eller resten af samfundet kan finde ud af at få flygtningene væk fra både halve og hele liv på passiv forsørgelse, må boligselskaberne træde til, mener Lejerbos afdeling i Mjølnerparken.

Sammen med souschefen i Lejerbo Grete Kerrn-Jespersen er han ifølge Politiken parat til at trække kontanthjælpen fra områdets beboere for i stedet at sikre dem et reelt arbejde.

Eskild Dahl Pedersen vil kort og godt fjerne retskravet på kontanthjælp for beboerne i den belastede Mjølnerpark.  Til gengæld skal de i en ti årig periode have garanti for job og uddannelse.

Folk kommer i kategorien nul 

Han kalder den danske integrationsindsats fejlslagen, fordi den ikke tager udgangspunkt i den enkelte borger.

- Resultatet er et system, der kategoriserer den ene eller den anden som et nul, siger Eskild Dahl Pedersen til Politiken og fortsætter:

- Det gælder for eksempel flygtninge med posttraumatisk stress eller psykisk sygdom. I Mjølnerparken har vi skippet det system. Og det er faktisk lykkedes at finde både lærepladser og ansættelser til mennesker, som aldrig tildigere har haft et arbejde.

De to chefer i Lejerbos lokalafdeling i Mjølnerparken vil arbejde for at få godkendt en forsøgsordning, der betyder, at man simpelt hen ikke længere kan få kontanthjælp, hvis man har adresse i Mjølnerparken. 

Alle skal have 9. klasse

De foreslår også, at alle skal have en 9. klasses afgangseksamen, og at det skal være slut med særlige undervisningsforløb i dansk for flygtninge. I stedet skal systemet slankes, og alle have adgang til at lære geografi, historie og matematik på 9. klasses niveau.

Samtidig skal beboerne i job. Det betyder, at de ikke længere skal have et retskrav på at blive forsørget. I stedet skal de have en jobgaranti.

Passive penge er ikke en menneskeret

- Passive penge skal ikke være en menneskeret, men det skal være en menneskeret at få job og uddannelse. Vi ønsker en forsøgsordning, der betyder, at man ikke længere kan få kontanthjælp. Det kan lyde strengt, men hvis man har fået kontanthjælp i måske 20 år mod at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ville det ligne bedrageri, hvis man ikke tager imod de job, vi har, siger Eskild Dahl Pedersen til Politiken.  

 Hvis Lejerbo får lov til at bruge de penge, der i dag bruges på passive ydelser, anderledes, er Eskild Dahl Pedersens påstand, at der vil kunne skabes mere trivsel og integration for færre penge.

- Vi er villige til at bevise det, hvis vi får lov, lyder det.

Berlau: Ikke en farbar vej 

Liberal Alliance bakker op om forslaget, mens Dansk Folkeparti mener, at det er for vidtgående.

I Dansk Socialrådgiverforening mener formand Majbrit Berlau også, at der skal tænkes mere kreativt på jobcentrene for at få integreret folk på passiv forsørgelse. Alligevel har hun en anke mod forslaget:

- Ideen om ikke at give folk ret til forsørgelse strider mod grundloven, så den vej er ikke farbar, fastslår hun overfor Politiken.