Boko Haram fordriver nigerianere
Den ekstremistiske gruppe Boko Haram er kendt for at have kidnappet 276 skolepiger sidste år.
Boko Haram har sendt nigerianere på flugt.
Boko Haram har sendt nigerianere på flugt. Foto: Jon Gambrell/AP


Udenrigsministeriet har besluttet at give 12,5 millioner kroner til nødhjælp for ofre, der er fordrevet fra deres hjem i det nordøstlige Nigeria, hvor den ekstremistiske gruppe Boko Haram hærger.

* Boko Haram blev stiftet i 2002 af Mohammed Yusuf, som opbyggede et religiøst centrum med en moské og islamisk skole i Maiduguri i det nordøstlige Nigeria. Målet var at indføre, hvad gruppen betegner som en islamisk stat i Nigeria.

* Boko Haram betyder på det lokale sprog hausa "vestlig uddannelse er en synd".

* Bevægelsen greb til våben i 2009.

* Siden har den islamistiske gruppes oprør i Nigeria kostet flere end 13.000 mennesker livet, og over 1,5 millioner nigerianere er internt fordrevne i landet.

* 14. april 2014 stjal Boko Haram overskrifter verden over. Gruppen bortførte 276 elever fra en pigeskole i Chibok i det nordøstlige Nigeria.

* Så sent som i sidste uge dræbte gruppen over 100 mennesker i det nordøstlige Nigeria, da mindst 16 byer og landsbyer blev brændt ned.

Kilder: AFP, Reuters, Udenrigsministeriet m.fl.

/ritzau/


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.