Bodil Jørgensen: Sådan præger ulykken mit liv
Skuespilleren, der er aktuel i 'Badehotellet' er atter på farten efter sin dramatiske ulykke. Men den har sat sine spor.
"Jeg synes jo, at jeg har fået en chance mere. Det betyder, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det endnu bedre i det liv, jeg har tilbage."
"Jeg synes jo, at jeg har fået en chance mere. Det betyder, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det endnu bedre i det liv, jeg har tilbage." Foto: SCANPIX arkiv


Af Birgitte Bartholdy, redigeret af Anne Bruhn Jørgensen, SØNDAG, Aller Media

I sommeren 2014 stod skuespiller Bodil Jørgensen på en traktor, mens den kørte op ad et dige ved Mandø i Vadehavet. Men traktoren gled, og hun faldt af og blev ramt. Hendes kvæstelser var omfattende. Hun brækkede samtlige ribben, begge kraveben og hoften, og leveren og nyren blev trykket, så der opstod blødninger. Desuden kollapsede begge hendes lunger.

Der er gået halvandet år, siden den sommerdag hvor ulykken skete. Selvom Bodil Jørgensen igen har travlt, er hun stadig mærket af ulykken.

Da Bodil Jørgensen blev gravid med sin yngste datter, troede hun, at det var overgangsalderen

– Det tager tid for mig at komme i omdrejninger om morgenen. Og så driller mit bækken, hvis jeg sidder for længe ned. Desuden er jeg følelsesløs i den ene side af hovedet – en mærkelig fornemmelse.

Blandt andet som en konsekvens af ulykken er Bodil Jørgensen og hendes familie efter 12 år på Nørrebro flyttet til forstaden Lundtofte.

En omvæltning, hun lige har skullet vænne sig til, men som hun efterhånden er begyndt at holde af.

– Med stilheden får jeg mere tid til alt det, der måske ikke har været plads til længe: En tur i skoven eller på museum, tid til at læse en bog og tid til eftertænksomhed, siger skuespilleren, der i øjeblikket er aktuel i 3. sæson af 'Badehotellet'.

Også skuespiller Sofie Gråbøl har oplevet at skulle vende tilbage til karrieren efter at have kæmpet mod voldsom sygdom. Det fortæller hun om her

En ekstra chance

Bodil Jørgensen har igen fuld knald på, og karrieren kører derudaf. Men traktorulykken har været med til at minde hende om, hvor kostbart livet er, og hvor nemt man kan miste det.

– Jeg synes jo, at jeg har fået en chance mere. Det betyder, at jeg skal gøre mig umage for at gøre det endnu bedre i det liv, jeg har tilbage.

Journalist Eva Jørgensen mistede sin mand for mere end ti år siden. I dag betegner hun sig selv som et menneske, der er blevet lykkelig igen. Læs hendes historie her

Se også:

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.