Blomsterhandler har fået nok: Kunderne er tarvelige og forkælede
Karsten lukker sin blomsterforretning - han gider ikke mere.
Mange danskere køber blomster til kæresten, når der om få dage er Valentinsdag. Men husker de også at behandle blomsterhandleren ordentligt?
Mange danskere køber blomster til kæresten, når der om få dage er Valentinsdag. Men husker de også at behandle blomsterhandleren ordentligt? Foto: Scanpix/Arkiv


Efter 13 år som ejer af blomsterhandleren Abelone Blomster i Odense har Karsten Stecher valgt at lukke sin blomsterforretning. Det skriver Lokalavisen.dk.

Det skyldes blandt andet ændringer i bybussernes ruter, som gør, at blomsterhandleren ikke ligger på en så attraktiv adresse længere.

- Og så er kunderne blevet for tarvelige i forhold til det slid, jeg har, siger han til Lokalavisen.dk.

De forventer blandt andet hele tiden at få rabat og prisnedsættelser, fortæller han.

Karsten Stecher er ikke den eneste butiksarbejder, som oplever, at kunderne er blevet mere uudholdelige.

En undersøgelse fra fagforeningen HK Handel viste for nyligt, at syv ud af ti butiksansatte er blevet chikaneret eller skældt ud af kunder.

Kunders krævende opførsel og rå tone bunder i en rettighedskultur, som er vokset frem de seneste årtier, forklarede sociolog Emilia van Hauen i forbindelse med undersøgelsen fra HK Handel.

- Vi er vant til at sætte os selv først og tænke, at vi er nummer et i alt. Bare tænk på scenerne omkring Frost-koncerten sidste år, hvor alle ment,e at deres barn havde ret til at stå forrest, sagde hun til Avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.