Vi kvinder gider ikke arbejde sammen med andre kvinder, der er smukkere end os selv. Slet ikke med en eller anden nyansat, unge finkelette, der kommer ind fra højre og stjæler alle mænds opmærksomhed.
Det kunne jeg godt have fortalt jer, det er jo aldrig skægt at blive overstrålet. Alligevel måtte jeg studse, da denne artikel fastslog, at de kvindedominerede HR-afdelinger, som jo blandt andet har til opgave ansætte de bedst kvalificerede folk, diskvalificerer kvindelige jobsøgere for at være for lækre. De bliver simpelthen piller fra i stakken af ansøgninger. Sådan står det til i udlandet, og hvorfor skulle der være anderledes herhjemme?
Jeg ved godt, at jeg allerede har harceleret over kvinder, udseende og jalousi i mit seneste blogindlæg. Det er ikke fordi, jeg holder af at træde vande, men det her tema er jo bare slet, slet ikke udtømt:
Hvad sker der for en kvinde, som bruger sin magt på jobbet til at holde en anden kvinde fra faget på grund af hendes skønhed? Skal vores indbyrdes jalousi og fiksering på vægt, ungdom og udseende virkelig skubbe andre ud af arbejdsmarkedet?
Jeg prøver ikke at hæve mig over HR-kvinderne eller sige mig fri fra at have et strejf af syndromet. ”Er du gal, hvor er hun smuk – mon ikke hun så er usympatisk” er en tanke, jeg stadig kan få. Pinligt ja, men jeg arbejder på det, og i det mindste er jeg ikke i en position, hvor jeg lader min egen usikkerhed holde andre fra at få arbejde.
- Kan hun regne?
- Ja.
- Tale tysk?
- Flydende.
- Fint... er hun smuk?
- Ja, meget.
- Det bliver ikke hende!
Kom så ind i kampen, HR-kramper. Hyr de hotte babes, hvis de kan deres kram. Vi er jo for pokker ikke på arbejdspladsen for at konkurrere indbyrdes eller gå catwalk. Lad være med at lade hverken et udseende som en fotomodel, flyveører, overvægt eller rynker tælle hverken fra eller til. Eller køn, for den sags skyld.
Ansæt den bedste til jobbet! Er hun smuk som en sommerdag, så hurra - så må vi andre bare æde, at vi må ekselere på noget andet end skønhed. Og når vi har gjort det, så kunne det jo være, vi endte med at koncentrere os om vores arbejde.