Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Er du en god rollemodel for dine børn?

16. januar 2012 10:48
Visninger  [2664 ]   Debat  [9 ]

Du godeste, hvor er vi da alle sammen politisk korrekte, når det kommer til vores forældreskab. Nogle gange krymper jeg mig over at erkende, hvad det egentlig er, vi går op i som mor og far!

Der skal ikke bare biodynamisk grønt i madpakken hver dag. Tøjet skal også være ulasteligt, så ingen kan sætte en finger på os, og den nyeste elektronik indkøbes til junior, så han ikke holdes udenfor.

Men er det dét, der er opdragelse? Er det kærlighed?

Mens vi forældre bruger dagene på jobbet og timerne hjemme med at holde boligen lydefri, tjekke mails og kokkerere ernæringskorrekt, passer børnene sig selv ved skærme.

Mor og far har travlt, og vi er trætte. Og værst af alt, vi har ondt i samlivet – vi kysser ikke mere, og dialogen er de fleste dage begrænset til at få pligterne fordelt med slet skjult underlagte bebrejdelser.

At være en god rollemodel for sine børn er mere end at lære dem at tale pænt og stå op til tiden. Det er også selv at være et menneske, der lever i overensstemmelse med det, man tror på og vise, hvordan man tager ansvar for sig selv.  

Hvordan vi lever i det hele taget, påvirker børnene. Det største bidrag til et barns forståelsen af kærlighed kommer fra barnets inderste cirkel: Hos far og mor får børnene den første og basale forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.

Hvvad kærlighed mellem voksne er. Hvad en kvinde er, hvad en mand er. Hvordan en mand behandler en kvinde, hvordan en kvinde behandler en mand.

Det er os, der skal vise dem, hvordan man udtrykker kærlighed, i hvilken grad man berører hinanden, hvor ærlig man skal være, hvor meget plads den enkelte må få, hvor frie meninger er.

Hvordan man kommunikerer og udtrykker behov, hvordan man løser et problem sammen, hvordan man støtter og hjælper hinanden – eller ikke gør.

I et velfungerende parforhold lever mor og far i kærlighed, arbejder for fællesskabet og udviser gensidigt hensyn. Kan I – helt ærligt – tilbyde jeres børn den ramme at voksne op i?

Hvis ikke, så drop den økologiske syltning og brug tiden på hinanden, mor og far. Få det godt sammen. Det er den største gave I kan give børnene. Støv i krogene og hul i en sok er totalt ligegyldigt.

 

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Lars Nunnegaard og Isabelle Mandel har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Sara Skaarup

Sara Skaarup (1974) Cand. comm., sexolog og forfatter, senest til ”Kærlighedskontrakten – åbenhed og troskab i parforholdet”.

Sara er medejer at firmaet Dynamiske Relationer, der underviser omkring kærlighed, forhold og personlig udvikling. www.dynamiskerelationer.dk

En blog med bramfri betragtninger direkte fra felten - om danskernes relationer, seksualitet og spillet mellem kønnene.

Indlæg | 18 | 40.013 | 5
Siden | 30. december 2011 11:55
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
16.01-2012 | 12:17 af Isabelle Mandel
Anbefalet.
 
 
16.01-2012 | 12:20 af winnie eldrup
ANBEFALET - også i den grad..
 
16.01-2012 | 19:36 af Jess D. Skov-Nielsen
Måske når politikerne lærer at være nogle gode rollemodeller for forældrene, og systemet giver de mange der ikke er heldige at have hverken job eller råd til de ting du nævner... den dag kan det måske blive bedre?

Erhvervslivet og politikerne har i 10 år kørt en indædt kamp for at alle skal passe sig selv, så hvis ikke mor og far ruster deres yngel til en fremtid, hvor de skal have rundsave på alle led, så får de måske et problem med at "indordne sig"...

Jeg tror nu aligevel deres "mig selv A/S" lærdom til deres poder en dag skal give bagslag, når de er blevet vænnet til at få lavet alt for sig... Curlingbørn kalder man dem vidst... krisen kan få den type unge til at bukke under, og i fremtiden vil vi kun se flere unge med stress og depression, fordi de er blevet opdraget til netop at føre det rundsavs-liv, som ingen af dem vil få mulighed for at kunne efterleve.

Det er synd... der er behov for at børn i dag opdrages til at lære om solidaritet, at hjælpe hinanden, at styrke fællesskabet hvis de skal kunne klare sig igennem den kommende tids krise... det er bare for sent for mange af dem nu... de kan ikk eleve uden mobilen, iPad'en, computeren, det smarte tøj, caffe latte'erne samt deres indgroede neo-liberale tanke om, at alle skal klare sig selv... de vil forsøge, og de vil i hobetal knække sammen undervejs fordi der ikke er nok job og resourcer (og magt) to "give around" som under opsvinget de sidste 10 år...

Det er børnene i den fattige ende, der er opvokset under trange kår igennem de sidste 10 år der kommer til at trække det længste strå, for de har psyken til at modstå presset, de har levet og er opvokset under det, og de forstår vigtigheden af fællesskabet...

Så ja... det er pinligt at se hvordan mange middelklasse børn og unge blir og er blevet oplært ud i ego-trip'ets mangfoldigheder... synd at de kommer til at lære tingene på den hårde måde i fremtiden... takket være vores politikere som Fogh, Løkke, Hjort og alle de andre røvh*****...
 
 
16.01-2012 | 20:12 af Kurt Heinrich Frandsen
Er det ikke hovedsagelig luksusproblemer
(middel- og overklasseproblemer),
der omtales her?

Og hvorfor skal det lige gå ud over økologien?
Kan man ikke være sammen med børnene
og famlien, uden at være jævnt ligeglad med,
hvad der havner i indkøbsvognen?

Man kan vel lave den spændende
og sunde mad sammen med ungerne,
og samtidig lære dem, hvordan man gør det,
medmindre det altså er tid til jobbet/karrieren,
det så kommer til at skorte på - luksusforbruget
og statussymbolerne ikke at forglemme.

For det kan vi da ikke have, vel?
Så hellere droppe økologien og
lade nullermændene ligge, ikke?
 
 
19.01-2012 | 21:49 af Johannes Aagaard
Eksakt, hvad jeg ville have sagt.
 
17.01-2012 | 08:24 af Lars Nunnegaard
Anbefalet.
 
 
18.01-2012 | 08:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.01-2012 | 11:20 af Knud Sandbæk Nielsen
Peter Bastian citerede en anden klog mand for at sige, at to der står med ansigtet vendt imod hinanden, hurtigt bliver trætte af hinanden, fordi det er gensidig narcissisme - hvorimod to der står side om side styrker deres bånd med en fælles interesse, som de så heller ikke bliver træt af, fordi den udvikler sig - snarere end at vikle sig ind i selv-spin (ikke spind) og gensidig betragtning af betragtningen. Men betragtning af betragtningen er en praksis som fungerer bedst under meditation, alene; fordi en partner sandsynligvis vil forføre og forstyrre den meditative proces.

Muligvis er tantra-meditation o. lign. brugbare i denne sammenhæng. Men i almindelighed tror jeg bare ikke at bevidstheden er højt nok udviklet til, at særlig mange kan praktisere dette uden at distraheres af partnerens "problemer" oven i ens egne...
 
 
25.01-2012 | 11:23 af Knud Sandbæk Nielsen
Jeg foreslår derfor at forældre laver noget sammen, og inddrager deres børn - snarere end at sidde og "bruge tid på hinanden". Børn elsker at være med, hvor de voksne er aktive.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites