Eller (social-)liberalisme, som Isabella Balkert prædiker her:
http://avisen.dk/blogs/balkertwriter/et-regeringssystem-boer-kaldes-fascistisk-naar-det-ud_34843.aspx
Man kan jo også vælge at sige, at EU og dem, der kører løbet i EU (samt dem, de kører løbet for) bare er ofre for kapitalismen eller for den dermed forbundne grådighed, selviskhed og konkurrencementalitet i højere grad end så mange andre, der heller ikke vil dele med dem, der har mindre end de selv har, men som også går ekstremt meget op i at fedte for (dvs. slikke røv på) dem, der befinder sig højere oppe i hierakiet, som de tror og håber, vil kunne hjælpe dem frem og op i livet, mens de galper voldsomt ad enhver overhund, som de mener, forhindrer dem i at komme til penge, ære og værdighed osv.
Det er sådanne vinkler, jeg savner hos Isabella, men hun sletter jo alt, hvad jeg i tidens løb er kommet med af den slags. Jeg spekulerer over, hvor hun står politisk, selvom jeg naturligvis har en ide om det. Men det kan jeg vel ikke tillade mig at tale højt om, uden at blive kaldt personlig og en motivgransker og jeg ved ikke hvad? Jeg fornemmer, at meget af det, hun skriver, er spin eller propaganda og ønsker følgelig at udrede de bagvedliggende motiver. Fy, fy, skamme!
Men spørgsmålet er m.a.o., hvad det er, hun prædiker, og som tydeligvis kun må udlægges, som hun synes, det skal udlægges. Der er jo lidt for enhver smag i hendes indlæg.
Monopolerne bliver nævnt, men ikke som noget "naturligt" eller uundgåeligt i (en vis fase af) kapitalismens udvikling, men derimod noget, som alle dem i EU, som hun hader, burde gøre noget ved, hvilket de også ville gøre, hvis det altså ikke lige var, fordi de var fascister, ligesom de burde høre mere på, hvad almindelige mennesker siger og mener om EU, hvad der jo også er utænkeligt, fordi de er fascister.
Vi ender altså hver gang med dette utålelige, misbrugte fascismebegreb, som intet forklarer, fordi det intet siger om de såkaldte fascisters egne (økonomiske) interesser og eventuelle privilegier og aspirationer etc.
Men befolkningerne og de undertrykte har den slemme, fascistiske EU-elite jo hjernevasket og sovset ind i propaganda og løgn og fortielser osv., osv., osv.
Umiddelbart lyder det ret tilforladeligt, men det er da kun en enkelt meget "overvurderet" side af sagen.
Kort sagt: Betonkommunisme (dvs. floskel-og/eller slagsords-kommunisme) samt proportionsforvrængning, så det basker.
For mig at se, altså, da jeg som bekendt er en religiøs socialist, der tror på karma og reinkarnation, og at alt - ulighed og uretfærdighed og uenighed - udligner sig i det lange løb etc.
Ja, for mig at se, er det, som Isabella prædiker i hvert fald ikke socialisme, som jeg forstår begrebet. Hun regner jo heller ikke EL for noget. Men en slags liberalisme eller social-liberalisme er det vel - kraftigt garneret med farverig national-populisme?
Denne (social-liberalisme) er så vidt jeg kan se i modstrid med alt, hvad den såkaldte røde blok står for. Men med en kritik af EU, der ikke er kapitalisme-kritik (men fascisme-kritik), og som i den henseende er udtryk for den samme inkonsekvens, som man finder hos DF, burde sagen vel være klar?
Men det er den alligevel ingenlunde, for EU-kritikken rummer som allerede antydet også ekstremt meget tankegods fra den yderste venstrefløj, hvilket vel også er grunden til, at så mange i rød blog køber Isabellas prædikener?
Kort sagt: Isabella Balkert burde (efter min opfattelse) lave sit helt eget topstyrede parti med hende selv som chefideolog! Egentlig burde hun vel med tiden kunne blive en konkurrent til Pia Kjærsgaard - om Lars Løkkes (eller en anden prægtig alfahans) gunst?
NB. EU er (efter min opfattelse) en historisk nødvendighed (eller et naturligt kapitel) i kapitalismens udvikling og dermed kun ét blandt flere symptomer på (eller udslag af) det samme onde, som man for nemheds skyld kan kalde: roden til alt ond, hvis man da ikke vil vælge at se (begrænsningerne i) den menneskelige natur som det store, uskønne dyr i åbenbaringen.
Men for mig at se forplumrer den omsiggribende fascismesnak og snak om eliter og gamle familier og konspiratorer debatten. Hver gang jeg hører ordet fascisme, tænker jeg på Mussolini - lortebrune farver, små mænd i uniformer, der ligner gorillaer etc.
Jeg tænker også på filmen Abernes Planet. Middelmådighed, forældede æresbegreber, storhedsvanvid, kriger-/erobrermentalitet, den omvendte verden osv., osv., osv., men ikke automatisk på pengemagt eller kapitalistisk diktatur, udklædt (camoufleret) som demokrati etc.
Jeg har naturligvis også hørt alle de andre forklaringer, men jeg glemmer dem af en eller anden grund hurtigt igen - måske fordi jeg synes, de ikke rigtigt rammer hovedet på sømmet.
Man kan jo diskutere til bevidstløshed, om fascisme også er dit og dat, eller om dit og dat er fascisme uden at forklare en skid.
Er fascister f.eks. psykopater. Hvilken karakteristik eller diagnose kan/skal vi ellers sætte på en fascist, som ikke gør enhver til fascist?