Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Lars Trier Mogensen og Taberattituden

28. juni 2011 14:06
Visninger  [1628 ]   Debat  [3 ]

Fredag (24.6) stod Lars Trier Mogensen for sin rituelle, men usaglige kritik af Socialdemokratiets og SF’s udlændingepolitik i signaturen Oppositionen udstråler taberattitude”.


De sædvanlige påstande om, at venstrefløjen er til fals for populisme, sælger sit menneskesyn til højestbydende og vælger nationalismens vej, blev fremført i vanlige LTM-floskelindpakninger.


Afsættet for LTM’s indlæg var den lovvedtagelse, der samme dag sikrede, at udenlandske statsborgere, som begår grov kriminalitet, udvises.


Det forarger LTM, der mener Sosserne udstråler en taberattitude ude af trit med vælgernes holdninger.”. En påstand der stemmer dårligt overens med den Megafonmåling, som fredag gav aftalens modstandere, i Enhedslisten og det Radikale Venstre, opbakning fra knap 13 pct. af vælgerne.   


Konventioner overholdes
Den radikale trang til at beskytte kriminelle udlændinge mod den pligt- og ret etik resten af samfundet bekender sig til, er dybt indlejret i LTM. Den mulighed at de få kriminelle udenlandske statsborgere det drejer sig om kunne have afholdt sig fra at bedrive narkosmugling, voldtage eller myrde, hvis de ønsker at leve i landet, nævnes ikke med et ord.


Til gengæld fastslås det, at oppositionen er faldet for den ”…
borgerlige kampagne om, at vælgerflertallet er værdikonservativt – og derfor hverken vil have udlændinge, pædagoger eller eksperter i Danmark.”. En absurd påstand at sætte i sammenhæng med en aftale om udvisning af udenlandske statsborgere, der har begået alvorlig kriminalitet.


LTM forholder sig heller ikke med et ord til det væsentlige forhold, at de internationale konventioner Danmark har tilsluttet sig, vil blive overholdt, hvilket fx betyder at småforseelser ikke fører til udvisning, ligesom der vil blive set på unge menneskers tilknytning til Danmark.


Forsimplinger og tilsvining af danskere, der ønsker at sende gæster hjem, hvis de begår kriminalitet, viser, at LTM lever i en afsondret, værdirelativistisk boble på Rådhuspladsen, hvorfra han, som de kriminelle udlændinges beskytter, plejer sit radikale læsersegment og sin egen selvgodhed.

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Knud Sandbæk Nielsen og Jan Kauffmann har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Rasmus Stoklund Holm-Nielsen

Frit Forum er en studenterforening, med socialdemokratiske rødder, der hver torsdag i løbet af universitetsåret arrangerer debatarrangementer, som er åbne for alle, men primært besøges af studerende. Derudover stiller Frit Forum op ved de årlige universitetsvalg.

Der findes selvstændige Frit Forum-afdelinger i alle danske universitetsbyer, og jeg er formand for afdelingen i København, som blev stiftet i 1943.

Frit Forum er en socialdemokratisk studenterforening, som hver torsdag afholder debatarrangementer, og derudover er vi aktive i studenterpolitikken på de danske universiteter. Vi er uafhængige af Socialdemokratiet, men vores idegrundlag er socialdemokratisk.

På bloggen vil indimellem blive lagt indlæg om aktuelle politiske problemstillinger, set fra en socialdemokratisk studerendes synspunkt.

Indlæg | 75 | 145.910 | 137
Siden | 10. juni 2010 11:52
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
29.06-2011 | 01:39 af Knud Sandbæk Nielsen
Stærkt anbefalet!
 
 
29.06-2011 | 17:28 af Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
Tak Knud. Indlægget er (i næsten samme udgave) også i dagens Politiken, så der er håb om at LTM selv læser det.
 
 
01.07-2011 | 13:20 af Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites