Kan man træne hjernen som man træner sin krop, og også få stærkere “hjernemuskler”? Ja, mener hjerneforskeren Torben Bruhn – og det kan være godt nyt til de mange danskere, der bruger ferien til at lade op og vurdere muligheden af et nyt job, et bedre uddannelsesforløb eller et karriereskift.

Den "nøgne" hjerne. Opadtil ses storhjernen med talrige hjernevindinger adskilt af furer. Nedadtil og bagtil ses lillehjernen og den forlængede rygmarv.

I bogen “De skjulte kræfter” fortæller dr. med. Torben Bruhn, hvorledes hjernen besidder en fysisk betinget dynamik, der gør den i stand til at tilpasse sig ændrede forhold. Populært sagt kan man sammenligne hjernen med en muskel, der i forbindelse med øget aktivitet tilpasser sig de ændrede forhold.

Torben Bruhn har været forskningslektor på Neuropatologisk Laboratorium, Institut for Molekylær Patologi, Københavns Universitet. I sin forskning har han iagttaget, hvorledes hjernen under patalogiske forhold besidder en fysisk betinget dynamik, der gør den i stand til at tilpasse sig ændrede forhold.

Torben Bruhn har siden 2007 været Health Expert for European Commission ECHO i Afrika. Han har også været i den danske bestyrelse for “Læger uden grænser” og udstationeret i bl.a. Afghanistan, Sierra Leone, Somalia og Burkina Faso for organisationen.

Hjernen er specialiseret

Han konstaterer: “Den menneskelige hjerne rummer i voksen tilstand omkring 100 milliarder nerveceller. Hver enkelt nervecelle varetager ganske specifikke opgaver. Den lagrer bl.a. informationer eller afgiver impulser til f.eks. en muskelsammentrækning. Nerveceller med samme speciale er hovedsagligt grupperet i samme område af hjernen. Ud fra et funktionelt synspunkt er der således ikke tale om, at hjernen er en homogen masse af hjerneceller.”

Når man f.eks. brænder pegefingeren på en varm kogeplade, modtages denne påvirkning af visse nerveceller, bearbejdes af andre, og medfører, at endnu andre nerveceller afgiver impulser for at aktivere bestemte muskler i den pågældende arm og hånd, så fingeren flyttes fra kogepladen. Samtidig lagres denne information i hukommelsescentre i hjernen med henblik på fremtidig genkendelse.

“Specialiseringen af nervecellerne, kombineret med deres anselige antal, stiller store krav til kommunikationen mellem dem, så hjernen kan fungere som en integreret og koordineret helhed. Hver enkelt nervecelle er med talrige udløbere fra cellekroppen i direkte fysisk kontakt med flere tusinde andre nerveceller.”

Der er ledig kapacitet

Torben Bruhn skriver i kapitlet, at “Indtil for blot få år siden var man af den opfattelse, at den fuldt udvoksede hjerne ikke besad evnen til fysisk udviking. Det var god latin, at antallet af nerveceller udelukkende blev mindre, at ingen nerveceller kunne dele sig, og at nerveceller ikke besad evnen til fysisk udvikling iøvrigt. Nye undersøgelser viser imidlertid, at selv den voksne hjerne - i lighed med den udviklende hjerne - besidder umodne, såkaldt udifferentierede stamnerveceller, der under bestemte forhold deler sig.”

Han konkluderer, at “når celler deler sig, fordobles deres antal, og det giver hjernen mulighed for at tilpasse sig ændrede forhold. Indtil videre er disse stamnerveceller kun påvist i hjernen i forbindelse med abnorme tilstande som epilepsi og manglende blod og ilttilførsel til hjernen. Hvorvidt de under normale forhold bidrager til en kontinuerlig udvikling af hjernen vides endnu ikke. Alene deres tilstedeværelse vidner imidlertid om muligheden for fysisk dynamik af den voksne hjerne.”

Du kan læse det fulde kapitel fra bogen “De skjulte kræfter” her: Træn hjernen