På Berlingske kan man læse, at grækerne dropper euroen til fordel for bytteøkonomi det må vi selvfølgelig ikke for Thor Möger her i Danmark.

Men vi gør det nok alligevel, det hedder civil ulydighed, og det virker, hvis bare man er vedholdende nok.

Jeg så på TV, at hjemløse spaniere er begyndt at besætte boligblokke, der står tomme, fordi ejeren er gået konkurs, og ejendommen nu ejes af finanssektoren.

Med lidt opfindsomhed, kan civil ulydighed lade sig gøre mange steder. Jeg har f.eks. et politisk sigte med at blive ved med at ryge, nemlig at begrænse min levealder til min opsparede pension, for der er jo ikke råd til folkepension - siger de. Jeg ved godt, at rygeforbuddet nok også snart kommer til min arbejdsplads, og jeg risikerer at blive fyret. Surt, for så kommer jeg jo på overførsel, så hvor økonomisk gennemtænkt er det lige? Hvad nu, hvis alle rygere i civil ulydighed nægtede at respektere totalt rygeforbud? Skal de så fyres allesammen?

Det var også udtryk for civil ulydighed, da en gruppe borgere blev trætte af at vente på at deres vej blev trafiksikret, og købte gamle biler, som de lovligt parkerede på vejen. De virkede som effektive hastighedsdæmpere.

Brug fantasien, for som en af jer har skrevet: Når ret bliver til uret, er modstand en pligt.