Egentlig havde jeg besluttet at holde ferie fra bloggen pga. at den er ved at udvikle sig til en skyttegravskrig.

Enten mener du det samme som mig eller!!! Og vice versa.

Problemet er ikke revolution eller ej , men forandring. En forandring som er nødvendig, hvis verden skal bestå , hvis menneskehedens flertal skal overleve og ikke kun en lille elite.

Uenigheden ligger i at nogle vil den totale revolution , andre reformer.

Ingen tvivl om at spekulanterne og finanssektoren har ødelagt mangt og meget de sidste 20 år.

Liberalismen som økonomisk system ser ud til at være retro. Men socialismen da?

Intet sted findes eller har den været praktiseret i mine øjne. Tværtimod. Man har praktiseret et elitært diktatur, som har begunstiget nogle få også efter murens fald.

Den russiske elite er tidligere medlemmer af KGB og styret. I Kina ser det ligeså ud. Nordkorea er et ekstremt vrangbillede af socialismen.

Enhver revolution har til nu  været blodig og ført til henrettelser af borgerskabet.

I 70 erne var jeg aktiv på venstrefløjen og DKP efter mit brud med SD efter Ef.

Oplevelsen var skræmmende. Total topstyring og hvad værst var, en total mangel på humor og selvironi. Så stod jeg af.

Men det betyder ikke , at jeg ikke ønsker sociale reformer , men jeg ønsker dem ikke hvis vi bare erstatter et borgerskab med en ny elite, som ønsker de lange knives nat.

Det betyder heller ikke at jeg ikke ønsker et retfærdigt samfund, men jeg ønsker ikke blod i gaderne, Det er nemlig altid almindelige mennesker der lider mest.

Ja til forandring , nej til revolutionsromantik.

Somewhere over the rainbow.