Forskere og udviklingseksperter over hele kloden ser et væddeløb for at øge fødevareproduktionen med 50 procent over de næste to årtier at brødføde verdens voksende befolkning, men mange tvivler på chancerne på trods af en bred enighed om, at nok jord, vand og ekspertise findes.

. Eksperter siger, at den grønne revolutions satsning på hvede og ris ikke duer i Afrika. Blandt amndet på grund af tørke og den voksende ørken i Nordafrika.

Antallet af sultende i verden steg til 1,2 mia i år., Eller næsten en ud af syv mennesker, ifølge FNs Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisation, på trods af en 12-årig koncentreret indsats for at reducere antallet.

Nye afgrøder og dyrkningsmetoder er forsøgt,men uden den store gevinst i udviklingslandene, hvor befolkningerneikke har råd til at købe såsæd og kvælstof.

Allerede nu er der et behov for 22 mia dollars til mad. De rige lande mødes i Rom d. 16 november for at diskutere en forøget hjælp.

Men når EU end ikke kan blive enige om en betaling for klimaet til u-landende, hvordan skal Verden om helhed så kunne det.

Men øget forbrug af kvælstof løser ikke problemet,  det skaber større udvaskning og medvirker til øgede drivhusgasser, hvilket man vil undgå, da klimaet siges at blive forværret af det, med følger for netop den fattige del af Verden.

Finanskrakket og reccesionen støder yderligere 100 mio ud i fattigdom.

Så løsninger må og skal findes, hvis ikke vi vil opleve hungerkatastrofer og folkevandringer, som næppe kan kontrolleres.

Alligevel vil nogle afvise, at det er et problem, som vi skal være med til at løse.

Tiden rinder ud!