Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi har brug for en fagbevægelse - ikke trepartsforhandlinger

8. juni 2012 11:39
Visninger  [1085 ]   Debat  [7 ]

Hvor er den fagbevægelse, som uden at tøve forsvarer og kæmper for den almindelige lønmodtagers rettigheder på arbejdsmarkedet?

Den fagbevægelse som går på barrikaderne, hvis arbejdsgiverne og de siddende regeringer angriber arbejderne og deres ret til at få den løn, som de fortjener og den sikkerhed, som de skal have i krisetider, arbejdsløsheden rammer?

Fra hvornår har fagbevægelsens bosser påtaget sig rollen som arbejdsgivere og regeringernes forlængede arm for at legalisere og retfærdiggøre angreb på lønmodtagernes og de arbejdsløses rettigheder?

Lønmodtagerne blev frataget en af deres basale rettigheder under den tidligere regering, netop retten til dagpenge i mindst 4 år.

Den blev halveret uden nogen bemærkelsesværdig protest fra fagbevægelsen, velvidende at dagpenge er den eneste indtægt for mange af de mennesker, som mister deres arbejde pga. den økonomiske krise.

Den nye regering fortsætter blot med nedskæringer på de områder, som ingen havde fantasi til at forestille sig for blot nogle år siden.

Først blev efterlønssystemet ødelagt, så blev halvering af dagpengeperioden fastholdt på trods af andre løfter før valget.

Nu går regeringen efter førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobber.  På trods af det skal lønmodtagerne lægge øre til samme sang om ”mere arbejde” hver eneste dag - alt imens flere og flere mister deres arbejde og samtidig mister deres sikkerhed som arbejdsløse.

Ingen ville have troet, at det med en fagbevægelse og de mange fagforeninger, ville så nemt for nogle regeringer at slagte de lønmodtagere og arbejdsløses rettigheder, en efter en.

De såkaldte trepartsforhandlinger er ikke en reel forhandling.  Regering har i forvejen forbudt fagbevægelsens bosser at tale om besparelser omkring dagpenge, efterløn, førtidspension og fleksjobber i ”trepartsforhandlingerne”.

Formålet med trepartsforhandlingerne er at finde 4. mia. kr. gennem endnu flere besparelser. Der er ikke tale om forhandlinger med fagbevægelsen om de nedskæringer, som regeringen allerede har foretaget og som betyder rigtig meget for lønmodtagerne og de arbejdsløses livsvilkår.   

Fagbevægelsen skal spille med på regerings udspil, så regeringen og de socialdemokratiske bosser i fagbevægelsen bedre kan overtale de utilfredse lønmodtagere, de arbejdsløse og de faglige aktivister, som synes, at de allerede har betalt en for høj pris for den økonomiske krise, som de ikke har været med til at skabe.

De har heller ikke været med til profitfesten, den gang arbejdsgiverne og bankerne scorede kassen og ikke ville dele det med nogen.

Lønmodtagerne skulle også denne gang kun nøjes med at have et arbejde med små lønstigninger. Nu har de også accepteret nul lønudvikling, som endnu en regning for krisen.

Arbejdsgivernes profitfest er hele tiden blevet kaldt for lønfest for arbejdstagerne. Nu går både regeringens, arbejdsgivernes og bosserne i fagbevægelsens slagord ud på at ” lønfesten skal erstattes med jobfest”.

Og det betyder nul lønudvikling for arbejdsmodtagerne samt mere arbejde for dem, som i forvejen knokler hårdt, samt flere besparelser, som rammer de mest trængte borgere i samfundet. Derudover skattelettelser for arbejdsgivere og bankdirektører! 

De socialdemokratiske fagforeningsbosser har fået en helt anden rolle i dag. De er mere optaget af, hvordan de skal undgå enhver faglig konflikt og få lønmodtagerne til at acceptere de vilkår, som de bliver stillet for.

De socialdemokratiske fagforeningsbosser har mere travlt med at hjælpe en socialdemokratisk regering til at gennemføre sine nedskæringer uden den store og betydningsfulde modstand.

Deres rolle er i dag reduceret til at finde ud af hvordan regeringen, som ved hjælp af højrefløjen og til gavn for arbejdsgivere og bankerne er i gang med at frarøve de arbejdsløse, den almindelige lønmodtager og de lavt lønnede deres bassale rettigheder og fjerne ethvert sikkerhedsnet under dem!

Der er behov for en fagbevægelse, som selv tør at sætte dagsordenen i stedet for at følge politikernes og arbejdsgivernes dagsorden og hele tiden bevæger sig inden for de rammer, som de sætter for den.

Det er på tide, at vi arbejdsmodtagere stiller krav og bliver mere bevidste om vores rettigheder. Ellers kan vi i krisens og ”velfærdens” navn blive frarøvet alle de rettigheder, som skal sikre os i krisetider i netop et velfærdssamfund.

Lønmodtagere og alle de arbejdsløse fortjener en fagbevægelse, som tager deres interesser alvorligt og kæmper for de rettigheder, der beskytter både lønmodtagerne og alle dem, som er blevet syge og slidte af deres arbejde.

De nemt mistede rettigheder er ikke nemme at få tilbage!

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Jess D. Skov-Nielsen, Helle Nielsen, Arne Nielsen Hansen, gitte rasmussen, Kristian Mortensen og Kurt Heinrich Frandsen har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Nahid Riazi

Kvindesagsaktivist

Nahid Riazi er socialpædagog og kvindesagsaktivist. Hun kom til Danmark fra Iran i 1989 som politisk flygtning. Hun blev sidste år tildelt Integrationsministeriets integrationspris, men nægtede at tage imod prisen i protest mod regeringens integrations- og udlændingepolitik.

Indlæg | 12 | 20.351 | 0
Siden | 17. januar 2011 17:09
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
08.06-2012 | 14:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.06-2012 | 14:24 af Kurt Heinrich Frandsen
Apropos trepartsforhandlinger, hvis De Radikales lille, kedelige slavepisker Nadeem Farooq var oprigtigt bekymret over voksende psykisk nedslidning og stress blandt lønmodtagerne, ville han nok foreslå sit parti, at ethvert krav om sløjfning af ferie- og helligdage blev taget af bordet, mon ikke?

Gennemførelse af den slags krav vil da blot øge sygefraværet og medvirke til endnu mere ødelæggende rovdrift på arbejdskraften.

Bemærk venligst, at intet af det her koster arbejdsgiversiden noget:

http://www.youtube.com/watch?v=LuJnzsMnJ5w
 
 
08.06-2012 | 22:48 af Verner Andersen
Enig og anbefalet i særdeleshed Riazi. LO-toppen er aristokrater i arbejdstøj der, takket være eksorbitante lønninger, honorarer, diæter og gnaveben er milevidt og fjernt fra de medlemmer de påstår at tale på vegne af. Man kan ikke sige Socialdemoerne har ødelagt fagbevægelsen; det har LO klaret helt fint selv. Og jo, der er mere end nogensinde brug for en stærk fagbevægelse, ikke mindst nu hvor EU presser på med "harmoniseringer" af faglige rettigheder dvs. laveste fællesnævner.
Man må nok se i øjnene ikke mindst tilgangen til LO-forbundene vil aftage, nu hvor det bliver svært at se ideen med Akassemedlemskab, at der skal betales i 1 år og der kun kan oppebæres understøttelse i
2 år, vel at mærke, skal der betales samme Akassekontigent som da man kunne være på understøttelse i 5 år efter blot 1/2 år. Hertil vil der også opleves en medlemsflugt fra LO til de gule.
Men måske kan netop dette danne basis for oprettelse af aktive fagforeninger, der varetager medlemmernes interesser, frem for at, som LO, kun interesserer sig for at få siddende regerings nedskæringer at ført ud i livet. Ikke mindst på baggrund af den førte politik er dikteret af det gennemborgerlige og arbejderfjentlige Radikale Venstre.
 
08.06-2012 | 23:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.06-2012 | 23:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
10.06-2012 | 12:29 af Kurt Heinrich Frandsen
Man må ærligt talt undre sig over, at ikke flere medlemmer
allerede har opdaget, at de for længst er blevet overflødige.
De fleste af dem er jo ikke andet end golddiggere, der er
pot og pande med arbejdsgiverne, hvis samarbejds- og
vækst-retorik, de da også alle benytter sig af, når det ikke
lige passer bedre i deres kram at fake social indignation
og lire klassekampsfloskler af for at skabe samling blandt
tropperne. Føj for en flok hyklere! Jeg kan faktisk ikke
nævne en eneste af disse topfolk, jeg har tillid til.

Dennis Kristensen er en af de få, jeg skadig har lidt respekt for.
 
 
10.06-2012 | 13:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites