Integrationen er ikke lykkedes, blot fordi folk af anden etnisk herkomst er kommet ind på arbejdsmarkedet. Integration er først en succes, når der kommer børn ud af det. Derfor bør der oprettes en kærlighedsforvaltning under Integrationsministeriet.

At mange af anden etnisk herkomst er kommet ind på arbejdsmarkedet betyder ikke, at integrationsproblemet er et overstået kapitel. Tusinder lever stadig i lukkede parallelverdener, som kun berører hinanden flygtigt, når det er absolut nødvendigt. Derfor må målet for en visionær integrationspolitik være, at ikke kun sindene – men også kroppene – blandes. Målet må være en kreolisering af samfundet.

Intet gavner integration som kærlighed. Der findes ingen, man har så stor forståelse og tolerance over for, som den man elsker. Der findes ingen, man hellere vil opklare misforståelser med, end den man elsker. Der findes ingen, hvis verdensanskuelse man hellere vil lære at kende i detaljer, end den man elsker.

Derfor bør der oprettes en kærlighedsforvaltning under Integrationsministeriet. Dens fornemste opgave kunne passende være, at arbejde aktivt for en kreolisering af samfundet. I stedet for at landsforvise blandede par - sådan som det i høj grad er tilfældet i dag! - burde de fremhæves som integrationens rollemodeller. Det er dem, der viser vejen mod et mere fredeligt samfund.  

Kærlighed er allerede under forvaltning

Jeg indrømmer, at ordet kærlighedsforvaltning i sig selv lyder som lidt af et clash of civilizations. Kærligheden er jo angiveligt fri og spontan og uforudsigelig og bestemt ikke under forvaltning! Det er i hvert fald det, de mange kærlighedshistorier, vores kultur er nedsunket i, fortæller os. Men svarer det til virkeligheden?

Det korte svar er nej. Hvis jeg var født af tennisspillende, overklasseforældre med sejlbåd, ville det være sandsynligt, at jeg ville gå til sejlads eller tennis og få venner og kærester og børn med én fra disse kredse. Virkeligheden er mindre fleksibel end kærlighedshistorierne. Trods al snak om social mobilitet og kulturelle smeltedigler er det – statistisk set – meget få, der bryder med deres sociale og især deres kulturelle arv.

For et mere åbent samfund

Det giver kort sagt ingen mening at påstå, at kærligheden skulle være fri og uforudsigelig. Kærlighedsmarkedet er et af de mest gennemregulerede markeder, der findes. Normalt iværksætter staten en deregulerende foranstaltning i sådanne tilfælde – for at skabe fri konkurrence under lige forhold til gavn for samfundet. Hvorfor ikke her?

Måske fordi man ikke har tænkt over det? Måske fordi kreolisering i virkeligheden er et mareridt for de fleste - snarere end en drøm? Under alle omstændigheder er det ikke sket på trods af, at det er vanskeligt at finde fornuftige grunde til ikke at arbejde aktivt for en kreolisering af samfundet gennem kærlighedsforvaltning.  

Jeg indrømmer, at dette lille integrationsprojekts hovedudfordringer skal identificeres nærmere. Jeg medgiver, at der skal udtænkes kreative greb og iværksættes effektive tiltag for at projektet kan blive til virkelighed. Men visionen er klar: Den er for et mere åbent og fredeligt samfund.