I dag, fem år efter Jyllands-Posten publicerede Muhammedtegningerne, er religionssatirens historie fortsat ukendt 

I dag er det fem år siden Jyllands-Posten publicerede de senere så berygtede Muhammedtegninger. Siden er de blevet kendte verden over, og i dag udgør de en standardreference i bøger om religiøse gnidninger.

Ofte bliver de forstået i forlængelse af Samuel Huntingtons tese om, at vor tid er karakteriseret ved et sammenstød mellem en muslimsk og en kristen civilisation.

Noget sjældnere bliver det nævnt, at disse civilisationer næppe er så religiøse endda – slet ikke den kristne – men faktisk har en tusindårig tradition for at gøre nar af religionerne, egne som andres.

Eksempler er afgørende
Nu og da refererer debattører i forbifarten til religionssatirens historie, men ofte sker det med forkerte tidsangivelser, og som regel er det uden eksempler. Men konkrete eksempler er afgørende i denne sag!

De kan ikke alene give fritsvævende postulater om religionssatirens historie fast grund under fødderne – de kan også vise, at den grund argumenterne hviler på, ser anderledes ud end de fleste forestiller sig.

Medicin imod myter
For det første kan eksempler fra religionssatirens historie punktere myten om, at den europæiske religionssatire skulle være særlig knyttet til oplysningstiden.

For det andet kan de gøre op med forestillingen om, at satirer over islam skulle være et nyt fænomen, der først er opstået i den globaliserede verden.

For det tredje kan de vise, at selvcensur blandt religionssatirikere ikke er noget, der først er opstået i vort århundrede. 

Se eksemplerne fra religionshistoriens - i vid udstrækning ukendte! - historie i dagens kronik om Muhammed og satire i Berlingske Tidende  http://www.berlingske.dk/kronikker/muhammed-og-satiren