Amerikansk præsts plan om at afbrænde Koranen indgår ikke i en kamp for ytringsfrihed. Det er en fanatisk tabers farlige mediestunt.

Den amerikanske præst Terry Jones’ planer om at afbrænde Koranen indgår ikke i nogen kamp for ytringsfrihed. Det vil være absurd at hævde, at lige netop afbrændinger af ytringer skulle kunne symbolisere ytringers ret til at blive fremført. Hvis man kan få det til at rime, kan man få hvad som helst til at symbolisere hvad som helst.

Afsporet symbolik
Den opflammede præst er tydeligvis en forvirret mand. Han er ikke blot på slingrekurs i spørgsmålet om, hvorvidt han vil gennemføre sit forehavende eller ej. Hans symbolbrug er også afsporet – hvis ikke ligefrem selvmodsigende.  

Med bogafbrændingen indskriver han sig i en tradition, hvis toneangivende repræsentanter i dag er de islamister, han fordømmer for deres barbariske tendenser. Men bogafbrænding er om noget et barbarisk ritual! Det civilisatorisk overlegne svar på barbari er ikke at brænde bøger, men at skrive dem.  

En fanatisk taber
Præstens historie består da også af en ulykkelig blanding af fiasko og fanatisme. I 1981 tog han til Tyskland for at starte en kirke. I sit delirium mente han at være indsat af Gud og krævede derfor blind lydighed af menigheden, som han desuden bad om penge, mens han prædikede om helvede.

 I 2009 blev han smidt ud af menigheden og vendte tilbage til USA. Her leder den mislykkede præst nu en uanseligt kirke med blot 50 medlemmer i en ubetydelig amerikansk provinsby. Flere er kirkens medlemmer er familiemedlemmer.     

Fjolset i mediemøllen
Præstens febrilske mediestunt er imidlertid ikke blot ynkelig. Det viser også vrangen frem på vor tids medievirkelighed. For han gør det mere klart end nogen anden, at det i dag er muligt for enhver idiot at sætte en global dagsorden. Ene mand har taber-præsten fra Gainesville sat en hel verden i sving.  

Engang skulle almindelige mennesker have talent for at blive berømte. I dag opholder alle sig ét skridt fra berømmelsen. Om man deltager i et reality-show eller planlægger en Koran-afbrænding er kun et spørgsmål om seertal. Medier dækker det, folk ser det, og berømmelsens fjolser sætter dagsordenen.   

Fra ondskabens akse til ondskabens spiral
På denne måde kan enøjede fanatikere i dag ophidse hinanden uden ophør. Det udløser bølger af vold, som berører mange, selvom fanatikerne er få. Med mediernes behjælpelige distribution og smigrende opmærksomhed kan de udvide deres kampzone til hele verden på ingen tid.

Derfor består det onde i dag ikke i en angivelig ”ondskabens akse”, sådan som Bush Junior påstod. Det består snarere i den onde spiral, som et mindretal af fanatikere – som flertallet betragter som fjolser – holder i gang med mediernes hjælp.   

Skulle Terry Jones virkelig give efter for presset og aflyse Koran-afbrændingen, vil det ikke være usandsynligt, at det vil få andre til at afbrænde Koranen i protest. For den mediebårne ophidselsescyklus bevirker i almindelighed, at andre tager over, der hvor de første giver slip.