Forbuddet mod minareter i Schweiz er et klokkeklart angreb på religionsfriheden. Over hele Europa tæppebomber nationalistiske partier muslimske symboler. Dermed kæmper de for middelalderlige tilstande, alt imens de hylder oplysningen.

Religionsfrihed betyder, at alle har ret til at tro på det, de finder rigtigt, og til at dyrke deres tro, som de vil – så længe det ikke går ud over andre eller ”strider mod sædeligheden og den offentlige orden”, som det hedder i danske grundlov.

Da vi endnu har til gode at se den minaret, der ”strider mod sædeligheden eller den offentlige orden,” giver det ingen mening at forbyde minareter og samtidig påstå, at vi har religionsfrihed i Danmark. Enten forbyder vi muslimer at bygge minareter. Eller også har vi religionsfrihed. Vi kan ikke have begge dele.

Tæppebombning frem for præcisionsbombning

Schweizisk Folkeparti har udtalt, at de med forbuddet ønsker at forhindre udbredelsen af fundamentalistisk islamisme. Men hvis det er formålet, hvorfor så ikke sætte ind over for de fundamentalistiske islamister i stedet for at forbyde minareter? Vi forbyder jo heller ikke katolikker at bygge kupler, for at forhindre katolske præster i at voldtage drengebørn fra Irland til Italien.

Også i symbolkrige bør angreb bero på præcisionsbombning og ikke på tæppebombning. Ellers ender enorme mængder af civile som uskyldige ofre. Men det er ikke præcisionsbombning, Schweizisk Folkeparti, Dansk Folkepart og Geert Wilders Frihedsparti anvender.

Når disse partier alle stiller forslag om forbud mod minareter, så afslører selve vilkårligheden i deres valg – hvorfor lige minareter? – et grundlæggende uudtalt ønske om tæppebombning af alt, der er muslimsk. De er sågar villige til at ofre religionsfriheden for det.

Oplysningstænkning bliver taget som gidsel

De nationalistiske partier taler med to tunger, når de den ene dag hylder oplysningsidealet om ytringsfrihed og den næste dag handler som middelalderlige mørkemænd, der vil afskaffe religionsfriheden.

De misbruger oplysningstænkningen på samme måde som fundamentalistiske islamister misbruger islam: Begge parter tager en tradition og dens idéer som gidsel i deres egen sags tjeneste.

I Danmark har vi haft grundlovssikret religionsfrihed siden 1849. Derfor giver vi ikke ”efter for muslimerne”, hvis vi ikke forbyder minareter. Tværtimod! Hvis vi forbyder minareter, giver vi efter for mørkemænd, der tager oplysningen som gidsel for at indføre middelalderlige tilstande.