I forbindelse med et blogindlæg på nærværende debat-site havde jeg i går fornøjelsen af at diskutere emnet nydere og ydere i samfundsøkonomisk perspektiv med en anden blogger.

Jeg bryder mig ikke om denne udbredte kategorisering, hvilket selvfølgelig til dels skyldes, at jeg som førtidspensionist selv tilhører gruppen af nydere, selvom jeg dog på ingen måde har dårlig samvittighed over det. Men jeg kender og har kendt andre på overførselsindkomst, hvis i forvejen hårdt prøvede selvværd vakler gevaldigt, hver gang der i pressen tales om nydere og ydere.

Så længe arbejdsmarkedet ser ud som det gør, med det umenneskeligt høje tempo og de helt overdrevne krav til fleksibilitet og kvalifikationer, vil der være folk, der ikke kan følge med, bliver syge og udstødes. Og så er der jo ganske enkelt ikke arbejde nok til alle for tiden, hvilket ikke hjælper på den generelle stemning mellem mennesker.

At piske en stemning op mellem dem som arbejder og dem som ikke arbejder og spille disse to segmenter op imod hinanden er en grim ting, som jeg ikke medvirker i.

Men heldigvis er virkeligheden slet ikke så simpel.

Som borger i en moderne nation har du forskellige roller. At arbejde og blive aflønnet og betale din skat er kun en af dem. En anden er din rolle som forbruger. Her yder vi alle.

Indenfor faget økonomi har man et begreb, der kaldes "multiplikatorprocessen". Det handler om den virkning størrelsen på efterspørgslen af forskellige produkter har for nationalindkomsten.

Hvis man får en stigning af efterspørgslen på et produkt, vil det skabe en impuls, der skaber indkomstforbedringer for alle led i kæden:

Du køber varen i butikken, der har købt varen fra en grossist som har fået varen transporteret ud til butikken af et transportfirma. Grossisten har købt varen af producenten, som har produceret varen af råvarer, som er blevet forarbejdet på et raffinaderi, osv. Alle led mærker stigningen af efterspørgsel. Den øgede efterspørgsel på det givne produkt sender impulser ud til andre led: marketing, herunder markedsanalyser, produktudvikling, forskning. Ja, det at en person trækkes i byggemarkedet for at købe den nye, lydløse stiksav har måske også den effekt, at han går en tur gennem butikken, og andre varer finder plads til hans kurvevogn. Og henne på fabrikken bliver der ansat 15 nye folk, og derfor må køkkenchefen ansætte ekstra kantinepersonale, købe flere kartofler og rugbrød hos bageren som må ansætte en ekstra medarbejder... og så videre.

Kort sagt betyder det, at du som forbruger er den direkte årsag til om bruttonationalproduktet er stigende eller faldende. Det er altså forbrugeren, som er ansvarlig for om nationaløkonomien er i vækst.

Det er den magt du som forbruger besidder og udøver hver dag.

Multiplikatorprocessen er et matematisk redskab hvormed man kan måle den samlede effekt på denne impuls, og det er i øvrigt  oprindeligt en dansk opfindelse, der så senere inspirerede Richard F. Kahn og John Maynard Keynes i deres økonomiske teorier.

Nu er der naturligvis forskel på forbrugere. For det første er der købekraften, som selvsagt er afhængig af indkomsten, for det andet er der vaner, kulturen i de kredse du færdes i, opdragelse, graden af uddannelse, personlig smag: et væld af faktorer, der er afgørende for, hvad lige præcis du vælger at købe på din vej gennem det lokale center.

I et samfund er det af afgørende betydning, at så mange som mulig har så stor en købekraft som muligt.

Når over en tredjedel af en nations borgere står udenfor arbejdsmarkedet og derfor ikke har en indtægt opstår der et problem. Ikke bare for den enkelte (mikro-økonomisk), men for hele samfundet (makro-økonomisk). Derfor har de fleste moderne samfund én eller anden form for fordelings-økonomi, som gør, at mennesker, der i perioder står udenfor arbejdsmarkedet kan blive forsørget af staten. Dels fordi det ville være uanstændigt at lade dem sulte, men også fordi det har en betydning for bruttonationalproduktet, at disse mennesker ikke mister deres købekraft.

Disse overførselsindkomster kaldes "automatiske stabilisatorer": dagpenge, kontanthjælp og sidst men ikke mindst de forskellige pensioner. De forhindrer at bunden går ud af familiernes privatøkonomi og er med til at holde nationaløkonomien nogenlunde stabil, også i en periode med makroøkonomisk lavkonjunktur. Hvis ikke vi havde overførselsindkomsterne ville vi opleve meget mere markante svingninger, og afstanden mellem økonomisk overophedning og depression ville være endnu mindre.

Desuden har velfærdssamfundets sociale sikkerhedsnet betydning for vores holdning til økonomien: uanset hvilke sociale begivenheder vi kan blive udsat for sikrer vores statsborgerskab, at vi bibeholder en del af vores købekraft og dermed vor identitet som forbrugere.

Så uanset om du er kassedame, kørerlærer, højesteretssagfører, overlæge eller førtidspensionist, så er du altså først og fremmest forbruger.

Og alle forbrugere er ydere og spiller en vigtig rolle i det samfundsøkonomiske spil.