Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kære brevkasse

3. april 2011 20:19
Visninger  [1658 ]   Debat  [6 ]


"Jeg er en ung dame på 42, som lever sammen med min mand og vore børn og husdyr på et lille husmandssted i Kvalm. I snart toogtyve år har vi levet hér i ro og fred og uden utidig indblanding i vor dagligdag af fremmede eller andet udefrakommende. Selvfølgelig kommer vor nabo, Jan-Ejnar, af og til på besøg til en kop kaffe, og så plejer jeg gerne at bage en æbletærte eller nogle boller. Jan-Ejnar er så forfærdelig glad for sukatkager, især dem med kommen. Sidst jeg serverede et fad for ham, spiste han en seks-syv stykker, og dagen efter måtte min mand være ham behjælpelig, da han blev ramt af et frygteligt maveonde og måtte have sin dagsration brændevin bragt til nathuset, hvor han tilbragte den udslagne dag.

Med andre ord: vi lever i fred og idyl. Det vil sige, det gør vi desværre ikke længere...

Siden for omkring en års tid siden har vi levet ikke blot i frygt for vor sjælefred, men i direkte frygt for vort liv. Det er disse unge lømler og deres knallerter, som jeg hentyder til. Jeg er sikker på, at De kender til problemet, som jeg ved ikke blot er et problem i Kvalm og nærmeste omegn.

Det er en katastrofe.

De drikker sig sanseløse i hjemmebrændt, ryger tobak og spiller negermusik på deres transistorradioer, mens de gør grusveje og gårdspladser usikre med deres udborede knallerter. Og dette endog midt om natten! Man kan snart ikke gå i gården for at forrette hvad man er nødt til efter mørkets frembrud uden at blive forulempet af unge mænd, som rager rundt i mørket halvt bevidstløse af druk.

Forleden fandt jeg således én af lømlerne siddende i dyb søvn på vort das med benklæderne hængende om haserne og en tom bajersflaske i hånden. 

Hvad skal vi gøre?

Kærlig hilsen:

Bente Larsen, Kvalm Overdrev"

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Per H. Christiansen og Lars Nunnegaard har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Martin Kjeldsen

Det fulde navn er Martin Leon Kjeldsen.

Jeg blev født i byen Ny Nørup, Nørup Sogn, Egtved Kommune i januar 1969. Gik i Nørup Centralskole til og med tiende klasse.

Jeg er altså etnisk jyde.

I 1987 blev jeg far til Simon Alexander Heggum Kjeldsen. Jeg boede på det tidspunkt på Ærø i det sydfynske øhav, og Simon er derfor etnisk fynbo.

Jeg har ingen videregående uddannelse, men har forskellige officielle og uofficielle kurser, eksaminer og en del praktisk erfaring, der gør, at jeg, som det ser ud nu, kan kalde mig 'journalist', skønt jeg ikke har virket som sådan siden 1998. September 2003 blev jeg erklæret uarbejdsdygtig og blev førtidspensionist.

Jeg har publiceret digte i forskellige tidsskrifter og udgav for et par år siden digtsamlingen 'DanmarksMester' på eget forlag.

Fra 1986 til 1998 boede jeg i Svendborg, Sydfyn. Fra 2000 til 2009 boede jeg i Horsens, Østjylland.

Jeg bor for øjeblikket i Odense NV sammen med min hustru Ann-Charlotte (AC blandt venner) er født i Thorsager på Djursland og er derfor etnisk jyde som jeg.

Politisk er jeg en del til venstre for dem der er til højre og en lille smule til højre for dem der er helt til venstre, men på ingen måde enig med dem der er på midten.

Kald mig bare Kjeldsen.

Alt godt fra andedammen og omegn.

Indlæg | 119 | 122.797 | 1428
Siden | 19. februar 2009 16:41
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
04.04-2011 | 08:07 af Lars Nunnegaard
Stik dem en bajer!
 
 
04.04-2011 | 10:08 af Martin Kjeldsen
Ovenstående er et forsøg på social satire. Al lighed med nulevende personer og/eller miljøer er hverken tilfældigt eller utilsigtet.
 
 
04.04-2011 | 10:17 af Lars Nunnegaard
Så sandt, at jeg måtte anbefale. Ligheden er ellers slående! :o))
 
 
04.04-2011 | 15:22 af Ove Nielsen
# Kjeldsen

Det er en katastrofe - hvad skal vi dog gøre ? ;)
Anbefalet

mvh Confucius
 
 
04.04-2011 | 22:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.04-2011 | 22:23 af Martin Kjeldsen
Jo, det ligger syd for Tvivl, mere præcis på Tvivl Søndermark.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites