Som man kan læse i dagens overskrifter, godtgør en notits fra Danmarks Statistik, at hver tredje kvinde på kontanthjælp (matchgruppe 1, og derfor fuldt arbejdsduelige) ikke ser sig i stand til at modtage et tilbud om arbejde. De er altså i princippet ikke arbejdsparate.

Udmærket. Mere skyts til hetzen mod kontanthjælpsmodtagere og i sidste ende alle andre på overførselsindkomst.

Mistænksomheden og angrebene mod kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmoral og samfundssind var reel nok, hvis det var proportionelt med antallet af ledige stillinger i Danmark. Det er langt fra tilfældet.

I en anden notits fra Danmarks Statistik fremgår det, at der i Danmark er 20.000 ledige stillinger i den private sektor. Sammenligner vi dette tal med antallet af arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere viser det sig, at der er en debit på 70.000. Teoretisk set vil der stadig være 70.000 ledige, arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis vi havde fuld beskæftigelse.

Det var teorien, i praksis ser det endnu værre ud, for går man ned i statistikkens detaljer finder vi, at ud af de 20.000 ledige stillinger er kun ca. 3000 ufaglærte eller faglærte stillinger. Resten kræver akademiske kvalifikationer. Og da stort set samtlige kontanthjælpsmodtagere er ufaglærte, står det klart for enhver, at problemet ikke ligger i efterspørgslen men udbuddet.

Der er ganske enkelt ikke arbejde til de arbejdsløse.

Problemet er altså ikke de arbejdsløses vilje til at arbejde, men erhvervslivets vilje til at ansætte dem.

Hvorfor er der ingen medier, der tager den historie op? Hvor længe skal erhvervslivet fredes? Og hvor er fagforeningerne henne? Hvornår får de fingeren ud af gaskammeret og går ind i kampen?

Kilde 1

Kilde 2