Som bekendt besluttede de forenede nationers Sikkerhedsråd den. 17. marts 2011 Resolution 1973, der medførte at en koalition af vestlige militærmagter straks efter satte ind med en international koordineret aktion mod Libyens suveræne leder, Oberst Gadaffi.

Årsagen til resolutionens beslutning var, at man skønnede, at Oberst Gadaffi havde forbrudt sig mod en tidligere resolution - nr 1970 af den 26. Februar 2011 - hvor man udtrykkelig anmodede de libyske autoriteter om at standse bekæmpelsen af de stort set fredelige folkelige demonstrationer og indlede forhandlinger med henblik på at imødekomme befolkningens legitime krav.

Men allerede den 25. februar, havde præsident Barack Obama erklæret "national emergency" i forhold til krisen i Libyen. National emergency giver, ifølge den amerikanske forfatning, præsidenten myndighed til at vedtage midlertidige love uden kongressens sædvanlige godkendelse. Samtidig hjemkaldte han alle diplomater fra Libyen og lukkede den amerikanske ambassade i Tripoli.

Faktisk har USA og den amerikanske præsident siddet i permanent national emergency siden 2001. Normalt udløber undtagelsestilstanden automatisk i løbet af to år, men siden begivenhederne i september 2001 har den siddende præsident hvert andet år forlænget tilstanden.

Den giver blandt andet præsidenten og de af ham udvalgte mandat til at gennemføre hurtige og effektive krigsretssager udenom de sædvanlige organer og uden langsommelige procedurer, ligesom den også giver præsidenten ret til henholdsvis at fængsle og benåde krigsfanger.

Denne undtagelsestilstand gælder nu også USA’s forhold til Libyen og især Oberst Gadaffi, hans sønner og hans umiddelbare samarbejdspartnere.

Disse begivenheders lidt særprægede kronologi er langt fra ualmindelig, men alligevel tankevækkende, især når man tager de efterfølgende hændelser i betragtning.

Som det fremgår af resolution 1973 er hovedparagraffen et regulært flyveforbud. For at forhindre Gadaffi i at nedkæmpe det spirende oprør med luftangreb. Men som det også fremgår giver resolutionen intet direkte mandat til håndhævelse af flyveforbuddet.

Siden resolutionens vedtagelse har dette flyveforbud været overholdt. Intet libysk militærfly har forladt jorden.

Resolution 1973 understreger, som det fremgår, den del af Resolution 1970 som handler om anvendelse af ”alle nødvendige midler” og ”alle nødvendige forholdsregler”, ligesom den også læner sig op af en forventet opbakning og støtte fra de afrikanske FN-lande.

Det sidste lader ikke til at være tilfældet, for selvom både Sydafrika og Nigeria stemte ja til flyveforbuddet, har begge lande efter situationens udvikling taget afstand fra koalitionens intervention, og Den Afrikanske Union, der repræsenterer 53 medlemslande, har officielt fordømt den vestlige krigsoffensiv og har nedsat en gruppe, der er parat til at drage til Libyen på fredsmæglermission.

Imens lader det til, at der er opstået forvirring i koalitionens rækker med hensyn til hvem, der skal lede indsatsen. Obama, der ellers, som nævnt, har forberedt sig grundigt, vil gerne holde ryggen så fri som overhovedet muligt, selvom han stadig anser sig selv som de bedst egnede leder. Derfor ønsker han, at NATO overtager ledelsen. Dette falder imidlertid ikke i Frankrigs smag, faktisk forlod både den franske og den tyske ambassadør i protest NATO-mødet i tirsdags.

Derfor måtte Amerikas, Frankrigs og Englands øverste ledere efterfølgende gå sammen om et kompromis, der i store træk går ud på, at NATO skal lede den militære indsats mens et specielt råd af de krigsførende landes udenrigsministre skal lede den politiske del.

Dette råd mødes første gang på tirsdag, hvor også repræsentanter fra Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union vil være til stede.

Måske det vil være muligt for dem at forhandle sig frem til en fredeligere fremgangsmåde. Den taktik som ifølge resolution 1973 og 1970 skulle have været første prioritet, men som overhovedet ikke kom på tale, før bombeangrebene.

Men alt tyder på, at USA kommer til at lede den militære del af operationen. Som sædvanlig.

http://www.un.org/News/Press/docs/2011/sc10200.doc.htm#Resolution

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N11/245/58/PDF/N1124558.pdf?OpenElement

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N11/268/39/PDF/N1126839.pdf?OpenElement

http://thecable.foreignpolicy.com/posts/2011/02/25/obama_declares_national_state_of_emergency_over_libya

http://riko.nu/2011/03/krisen-i-libyen-brug-for-vabenhvile-og-forhandlinger-nu/

http://warisacrime.org/content/stop-bombing-libya