Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Folkekirken tur - retur

3. juli 2011 12:41
Visninger  [1328 ]   Debat  [3 ]

 

Efter længere tids overvejelser har jeg besluttet mig for at melde mig ud af Folkekirken.

Det er ikke hverken religiøse, spirituelle eller filosofiske overvejelser, der ligger bag, men en kynisk og objektiv cost-benefit-analyse.

Jeg har været medlem af Folkekirken og betalt kirkeskat i 42 år. Det er blevet til et samlet beløb på mellem 50.000 og 60.000 kroner.

I samme periode er jeg blevet døbt, konfirmeret og gift.

Hvis vi tager mit samlede bidrag og deler det ud i tre portioner vil det sige, at jeg har modtaget tre kirkelige ydelser svarende til ca 18.000 kroner pr. stk.

Og mange tak for det. Det var hyggeligt. Men så slutter festen til gengæld også.

Jeg melder mig ud.

Og lige som jeg så troede, at det nok bare var et spørgsmål om at udfylde en online-formular, som det er gældende med stort set alle andre medlemsskaber (fagforening, forsikring, foreninger, etc.) finder jeg så ud af, at det ikke er noget man bare lige gør.

Jeg sendte en e-mail til mit nuværende kirkesogn og fik det svar tilbage, at de desværre ikke ligger inde med formularer, hverken online eller fysisk, men jeg kunne "skrive et lille brev med min underskrift", så skulle de nok sende nye attester.

Hvorfor skal det være så svært?

Folkekirken er jo ikke en sekt eller en kult eller én eller anden hemmelighedsfuld loge, vel?

Nå, men jeg skal da se, om jeg kan finde "et lille brev" - for når det er det de vil ha', så skal de sgu også få det...

UPDATE: Har for fem minutter siden modtaget en e-mail fra det lokale kirkekontor med en attest, som jeg skulle udfylde og sende tilbage. Pr. mail. Det kan altså godt lade sig gøre, at melde sig ud af Folkekirken uden at møde op.

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Lars Nunnegaard har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Martin Kjeldsen

Det fulde navn er Martin Leon Kjeldsen.

Jeg blev født i byen Ny Nørup, Nørup Sogn, Egtved Kommune i januar 1969. Gik i Nørup Centralskole til og med tiende klasse.

Jeg er altså etnisk jyde.

I 1987 blev jeg far til Simon Alexander Heggum Kjeldsen. Jeg boede på det tidspunkt på Ærø i det sydfynske øhav, og Simon er derfor etnisk fynbo.

Jeg har ingen videregående uddannelse, men har forskellige officielle og uofficielle kurser, eksaminer og en del praktisk erfaring, der gør, at jeg, som det ser ud nu, kan kalde mig 'journalist', skønt jeg ikke har virket som sådan siden 1998. September 2003 blev jeg erklæret uarbejdsdygtig og blev førtidspensionist.

Jeg har publiceret digte i forskellige tidsskrifter og udgav for et par år siden digtsamlingen 'DanmarksMester' på eget forlag.

Fra 1986 til 1998 boede jeg i Svendborg, Sydfyn. Fra 2000 til 2009 boede jeg i Horsens, Østjylland.

Jeg bor for øjeblikket i Odense NV sammen med min hustru Ann-Charlotte (AC blandt venner) er født i Thorsager på Djursland og er derfor etnisk jyde som jeg.

Politisk er jeg en del til venstre for dem der er til højre og en lille smule til højre for dem der er helt til venstre, men på ingen måde enig med dem der er på midten.

Kald mig bare Kjeldsen.

Alt godt fra andedammen og omegn.

Indlæg | 119 | 122.700 | 1428
Siden | 19. februar 2009 16:41
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
03.07-2011 | 17:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.07-2011 | 08:25 af Lars Nunnegaard
Gå i cyberspace med Gud
Og meld dig nu ud.
 
 
04.07-2011 | 08:57 af Martin Kjeldsen
Som sagt har min beslutning ingenting med Gud at gøre. Så dybt går det slet ikke. Det går ikke længere end til højre baglomme. At kunne frigøre 1.500 kroner årligt har reel betydning for en privatøkonomi, der er så beskeden som min. Man kan leje et sommerhus i fire dage for den slags penge. Man kan købe en returbillet til Prag. Jeg kan få to sektioner til min bogreol, investere i et 26 tommers fladskærm, købe en ny cykel, få 40 poser kaffe, 50 pakker cigaretter, 15 DVD-film, 5 koncertbilletter... Og sidst jeg tjekkede var Gud altså gratis.
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites