Af Lisbeth Riisager Henriksen
SE ALLE BLOGINDLÆG
De vigtigste politiske reformer med konsekvenser for syge og handicappede
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Lægger man de politiske forringelser sammen, som igennem den seneste folketingsperiode er blevet gennemført med konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelser, så ser man, at de er store og meget indgribende. Her skitseres nogle af de mest indgribende lovgivninger, så et helhedsbillede kan hjælpes på vej.

Et folketingsvalg nærmer sig hastigt. Det er tid til at vurdere, hvad de forskellige partier og folketingsmedlemmer egentlig har bidraget politisk med i den forgangne folketingsperiode, og hvad deres politiske virke har betydet for vores samfund.

Det Danmark, jeg kendte frem til folketingsvalget i 2011, er blevet frygteligt forandret siden da. Der har været utallige reformer – læs: forringelser – af forhold, der vedrører vores velfærd og demokrati. Blandt andet er alvorligt syge mennesker og mennesker med forskellige andre funktionsnedsættelser blevet svigtet meget af denne regering og et flertal af Folketingets partier.

Når en regering bryder sin politik op i enkelte hver især mindre reformer, så kan den til et vist omfang udadtil nedtone de alvorlige konsekvenser, som de enkelte reformer måtte have i deres samspil med de øvrige politiske vedtagelser og den forvaltningspraksis, der findes på området. Og så er det lettere at få en politik gennemført uden store folkelige protester. Det kan derfor være en regerings strategi ikke at fremstille en helhed af reformer, hvis indholdet ikke er i regeringens egen interesse at få frem.

I denne regeringsperiode og med konsekvenser fra Kommunalreformen har der været meget indgribende reformer over for syge og mennesker med handicap! Ja, der har været så mange reformer, at det ligner salamimetoden: Man har skåret lidt efter lidt på borgernes rettigheder.

Det gør det til en stor mundfuld at forsvare syge borgeres rettigheder, fordi man, hvis man skal vise omfanget af de mistede rettigheder og af ydmygelserne, kommer på en kolossalt stor opgave: Det er jo i virkeligheden fire års politik, man skal fremlægge – og en helhedsanalyse af de enkelte politiske love og deres synergieffekter.

Ud over at det kræver et kæmpe stykke arbejde at sætte sig ind i så mange forskellige love, lovændringer, bekendtgørelser osv., så gør det det svært at italesætte forringelserne i medierne. For hvor skal man begynde, når der i virkeligheden er tale om en serie af forringelser? For borgere er taleretten i mange medier hvis der overhovedet er en sådan begrænset på omfanget. Her vil man aldrig kunne komme i dybden, og derfor vil man altid være bagud i forhold til de politiske beslutningstagere, der ofte får relativt megen plads til at omtale reformerne og dreje fremstillingerne, som de vil.

Jeg vil gerne hjælpe hukommelsen af de seneste års politiske forringelser af vilkårene for syge mennesker og mennesker med forskellige funktionsnedsættelser på vej. Derfor har jeg udarbejdet en oversigt med nedslag i nogle af de vigtigste reformer eller politiske beslutninger, som jeg har bidt mærke i med implikationer for mennesker med handicap eller sygdom. Der er på ingen måde tale om nogen udtømmende liste. Jeg har tænkt oversigten som en huskeseddel og af den grund formuleret den så kort og overskriftsagtig som mulig.

Nogle af lovene og deres konsekvenser har jeg tidligere behandlet i forskellige artikler og kronikker. Endvidere fremstiller min bogantologi "Et liv i andres hænder" (Unitas Forlag maj 2014) en del af de forringelser, som vi har været vidner til med konsekvenser for disse mennesker, og hvad det betyder på den måde at være i politikeres og andre parters hænder, når man er afhængig af det omgivende samfund.

Kommunalreformen (strukturreformen)
Var en aftale om sammenlægning af kommuner, erstatning af amter med regioner og erstatning af statsamter med statsforvaltninger samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Har blandt andet betydet, at det specialiserede handicapområde er blevet lagt over fra amterne til de nye kommuner – og mange kommuner vælger at benytte egne tilbud frem for de allerede eksisterende specialiserede tilbud. Det betyder tab af ekspertise – f.eks. i forbindelse med genoptræning efter hjerneskade.

Endvidere forringet statsrefusion til kommuner af udgifter til overførselsindkomster, serviceydelser og hjælpemidler. Reformen er fuldt indfaset nu – med konsekvenser for, hvad kommunerne vil bevilge.

Bag strukturaftalen stod V, K og DF. Aftalen er udmøntet i en lovpakke bestående af ca. 50 lovforslag. Udover forligspartier blev over halvdelen af lovforslagene støttet af flere andre partier.

Trådte i kraft den 1. januar 2007.

KL-aftale om lokale serviceniveauer
Også kaldet Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I økonomiaftalen for 2012 mellem VK-regeringen og KL i juni 2011 forpligtede den daværende regering sig til at fremsætte lovforslag, der skulle fastslå kommunernes lokale råderum for at vælge lokale serviceniveauer inden for det specialiserede handicapområde for voksne. SRSF-regeringen fremsatte og vedtog et sådant lovforslag.

Loven gav kommunerne mulighed for at sætte økonomi over borgernes behov og direkte vægte økonomiske hensyn i sagsbehandlingen.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. september 2012.

Skattereformen
Et kompleks af forskellige love, blandt andet af skattelovgivning og af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love.

Ændrer indkomstbeskatningen, blandt andet med forhøjelser af  beskæftigelsesfradrag. Indfører afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23, hvilket betyder, at de fremover ikke stiger i takt med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen.

Skatteaftalen giver skattelettelser til folk i arbejde på bekostning af dem, der ikke har et arbejde. Reformen skaffer 3 mia. kr. til skattelettelser ved at lade dagpenge, kontanthjælp, førtidspension mv. sakke bagud i forhold til lønudviklingen.

Bag loven stod S, R, SF, V og K.

Trådte i kraft den 1. januar 2013.

Reform af førtidspension og fleksjob
Herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud mv. Hedder: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love.

Vigtigste forringelser som følge af reformen:

Mulighederne for at få førtidspension er forringet betydeligt.

I stedet indføres ressourceforløb, der også giver dårligere ydelse, og som kan pålægges borgere helt op til 5 år ad gangen, inden de eventuelt kan tilkendes førtidspension. Definitionen på ressourceforløb er absurd, og ressourceforløbet er reelt et røgslør for ikke at give førtidspension eller at forsinke tilkendelsestidspunktet.

Man kan/skal nu visiteres til fleksjob på ned til ganske få timer om ugen – modsat tidligere kun ved mindst 12 timer. Kaldes minifleksjob.

Grænsefladerne mellem førtidspension, ressourceforløb og minifleksjob er uklare, men synes at presse syge borgere i det uendelige. Det betyder, at sagsbehandlingstiden i sager bliver forlænget med det pres og de usikkerheder, det indebærer for borgerne. Og det betyder manglende retssikkerhed. De mest syge borgere og mennesker med de sværeste handicap bliver taberne.

Fleksjoblønsystemet ændret fra fuld løn til deltidsløn (udregnes ud fra det mærkelige begreb "effektiv arbejdstid", som ingen andre måles på) fra arbejdsgiver og resterende op til fuld tid som ydelse, fleksløntilskud, fra kommunen. Store forringelser af lønniveauerne, og ikke længere efter overenskomst. Fleksjobbere nu klientgjort. Forringelsen i den solidariske lønkompensation for nedsat funktionsevne er markant. Ændring fra kompensationsprincip til præstationsprincip, kan man sige.

Forringelser af pensionsindbetaling, da udgangspunktet alene er lønnen fra arbejdsgiveren – uden medregning af fleksløntilskuddet fra kommunen.

Fastholdelsesfleksjob udgår – først efter et år på andre ordninger, typisk på deltid, kan fleksjob oprettes.

Fleksjob kan kun oprettes for en femårig periode ad gangen frem til det første fleksjob efter borgerens fyldte 40. år.

Selvstændig virksomhed ikke længere en mulighed under fleksjobordningen, bortset fra hvis man allerede har haft virksomhed i flere år i næsten fuld tid – hvilket de fleste syge ikke har mulighed for.

Alle tilkendte fleksjobbevillinger under tidligere ordning konverteres automatisk til ny ordning ved jobskift.

Loven indebærer også ændringer i Servicelovens § 100 om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ændringerne består i et nyt udmålingssystem, en regulering af bagatelgrænsen samt en justering af personkredsen.

Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013.

Reformen af kontanthjælp mv.
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love.

Indebærer en reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner mv.

På grund af reformen af førtidspension og fleksjob og af sygedagpengereformen ender en del syge borgere i dag på langvarig placering i kontanthjælpssystemet.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. januar 2014.

Siden lovens ikrafttræden har man dog ændret loven, så den på sigt afskaffer den gensidige forsørgerpligt mellem samlevende kontanthjælpsmodtagere. Det skete som led i Finansloven for 2015. Bag ændringsloven stod S, R, SF og EL. Vedtagelsen betyder, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende par vil være helt afskaffet pr. 1. januar 2016 og har halv virkning i 2015.

Sygedagpengereformen
Reformen nedsætter retten til sygedagpenge til 22 uger, bortset fra enkelte grupper af ”mennesker med livstruende, alvorlige sygdomme ”, som automatisk får ret til sygedagpenge på ubegrænset tid, og bortset fra en række forlængelsesmuligheder. Derefter afklaringsforløb på kontanthjælpssats. Sygemeldte inddeles i tre grupper. De nedsatte tidsrammer for sygedagpengeret på normalt niveau og det nye pres på afklaring kan stresse syge borgere meget. Ofte vil sygdomsudredningen slet ikke kunne nås på den nuværende sygedagpengerets begrænsede tid.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. juli 2014.

Studiefremdriftsreform
Består blandt andet af Lov om ændringer af Universitetsloven og Lov om ændring af SU-loven.

Indfører krav til universiteter om reduceret gennemsnitlig studietid. Otte fremdriftsinitiativer, der skal sikre, at de studerende læser på fuld tid. Blandt andet automatisk tilmelding til fuldt studie- og eksamensprogram uden mulighed for fleksibilitet ved f.eks. sygdom eller handicap. Øgede krav i SU-systemet til de studerende om fremdrift på uddannelserne: Fremover kan studerende kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes på baggrund af manglende ECTS-points.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. juli 2014 for nye studerende, dog træder den først den 1. juli 2015 i kraft for allerede indskrevne studerende.

Inklusionsreform
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler mv. Flere elever med særlige behov flyttes til almenundervisning.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. maj 2012, visse dele træder dog først i kraft senere.

Folkeskolereform
Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love henholdsvis Lov om ændring af lov om folkeskolen.

Indfører ændrede arbejdstidsregler, mindre forberedelsestid, flere undervisningstimer mv.

Bag loven stod S, R, SF, V, K og DF – trin 2 dog uden K.

Trådte i kraft i to trin: første trin den 1. august 2014, og næste trin efter næste folketingsvalg i 2015.

Reform af klagesystemet på social- og beskæftigelsesområdet
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

Loven vedrører blandt andet en ændring af klagesagsbehandlingen på social- og
beskæftigelsesområdet. De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene, som tidligere har været en del af klagesystemet i forhold til kommunale afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet, nedlægges, og Ankestyrelsen bliver fremover den eneste klageinstans. Samtidig nedlægges mulighederne for at inddrage lægmænd i klagebehandlingen, og de fleste klager vil blive behandlet ”administrativt”.

Reducerer borgernes retssikkerhed, både antallet af klagemuligheder og inddragelsen af beskikkede repræsentanter fra handicapregi i klagesystemet.

Bag loven stod S, R, SF, LA og EL.

Trådte i kraft den 1. juli 2013.

Forskellige ændringer af sundhedsloven
Den første store ændring er Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser mv. i praksissektoren mv.).

Den var et indgreb i de sammenbrudte overenskomstforhandlinger mellem PLO og Danske Regioner.

Den pålagde blandt andet de alment praktiserende læger at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst.

Bag loven stod S, R, SF og V.

Trådte i kraft den 1. september 2013.

Den anden store ændring er Lov om ændring af sundhedsloven (ophævelse af den offentlige rejsesygesikring).

Med denne lov har man ophævet den offentlige rejsesygesikring, der dækker visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU-/EØS-lande, Schweiz, enkelte småstater og Færøerne og Grønland. Fremover vil offentlig dækning af dansksygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie- eller studieophold i disse lande primært ske efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sikringsordninger (det blå EU-sygesikringskort).

Det betyder øgede udgifter til privat rejsesygesikring for syge borgere, og disse forsikringer kan blive fordyrede, hvis man tilhører gruppen af mennesker med forskellige kroniske lidelser. Rejseplaner kan blive behæftede med usikkerheder, fordi forsikringsselskaber vil lægge betingelser for forsikring frem. Syge borgere kan stå med udgifterne til aflyste, men allerede betalte rejser (på grund af manglende opnåelse af rejsesygeforsikring) eller til dyre situationer i udlandet på grund af sygdomssituationer, som alligevel bliver en realitet. Det blå sygesikringskort betyder, at egenbetalingen svarer til den betaling, der eksisterer i de pågældende lande for disse egne borgere – i de fleste lande ser man en vis egenbetaling. I sidste ende bliver det besværliggjort, dyrt og risikabelt for syge at insistere på at rejse ud, især hvor der er tale om alvorlig og utilregnelig sygdom.

Bag loven stod S, R, SF, V og K.

Trådte i kraft den 1. august 2014.

Den tredje ændring, jeg vil nævne, er Lov om ændring af sundhedsloven, lægemiddelloven og vævsloven.

Den indfører blandt andet automatisk kronikertilskud.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA, DF, ALT og EL – det vil sige alle partier.

Træder i kraft den 1. juli 2015 – kronikertilskuddet dog først den 1. januar 2016.

Reform af offentlighedsloven
Betyder en forøget mørklægning af den øverste statslige magts rum, især af regeringens arbejde. Det betyder forringede muligheder for demokratisk kontrol af regeringen fra Folketingets side såvel som fra medierne og den brede offentlighed.

Bag loven stod S, R, SF, V og K.

Trådte i kraft den 1. januar 2014. 

Lov om Offentlig Digital Post
Tvungen digital postkasse for alle juridiske enheder med CVR-nummer, det være sig virksomheder, foreninger og organisationer. Tvungen digital post for alle borgere, bortset fra, at der undtagelsesvist kan søges fritagelse. Selv de, der bliver fritaget, skal bruge digital kommunikation, hvis de skal søge om ydelser eller andre ting hos det offentlige.

Borgere, der ikke kan finde ud af at håndtere digitaliseringen, presses og ydmyges. For mange ældre mennesker samt andre med handicap på dette område bliver kommunikationen med det offentlige et problem.

Bag loven stod S, R, SF, V, K og LA.

Trådte i kraft den 1. november 2013 – borgerdelen dog først den 1. november 2014.

Beskæftigelsesreform
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og forskellige andre love.

Den ene del af lovforslaget, L 58 B, betyder yderligere forringelser af fleksjobberes retssikkerhed. Den indeholder markante stramninger af ledige fleksjobberes pligt til at stå til rådighed og aktivt at søge job og dokumentere dette digitalt, ligesom der indføres flere økonomiske sanktionsmuligheder over for disse. Og efter fleksjobreformen er der altså tale om mennesker, der visiteres til fleksjob helt ned til 40 minutter ugentligt – mennesker, der tidligere helt uden diskussion fik tilkendt førtidspension.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF – bortset fra del L 58 B, som DF stemte imod.

Løbende ikrafttrædelse i løbet af 2015.  

Reform af hjemmehjælp
Lov om ændring af Lov om social service

Ændrer hele tankesættet bag tildeling af hjemmehjælp. Det nye er, at man som udgangspunkt ikke vil kunne få hjemmehjælp, før man har gennemgået et såkaldt "rehabiliteringsforløb".

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. januar 2015.

Reform af servicelov
Kategorisering af borgere i tre kategorier, der ikke kan påklages, og som afgør deres muligheder for hjælp. Indtil videre aflyst.

Refusionsreformen
Sætter rammerne for, hvor stor en del af kommunernes udgifter til overførselsindkomster, staten skal refundere. Der bliver tale om ens refusionssatser for alle typer af overførselsindkomster, og statens tilskud nedtrappes over tid. Efter et år er statsrefusionen nede på kun 20 procent.

Handicaporganisationer advarer om, at den lave statsrefusion efter et år kan betyde, at det bliver endnu sværere, end det allerede er blevet i forvejen efter reformen af førtidspension, at få bevilget en førtidspension, en revalidering eller et fleksjob.

På grund af udskrivelsen af folketingsvalget til afholdelse den 18. juni nåede loven ikke at blive vedtaget inden valget.      

Lov om ændring af Arkivloven
Loven vedrører behandlingen af ulovlige patientdata i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD).

DAMD-sagen involverer et edderkoppespind af parter, men de første indsamlinger af patientdata påbegyndes i 2007. I efteråret 2014 dokumenterer DR sammen med flere læger, at der er begået ulovligheder, og Statens Serum Institut bekræfter dette november 2014. Alligevel er mange interesser på spil for ikke at slette dataene.

Regeringen kom først med et lovforslag om ændring af Arkivloven med henblik på at overføre de ulovligt indsamlede patientdata til Rigsarkivet, støttet af SF og EL.

Det blev siden forkastet efter pres fra blå bloks partier og efterfølgende også af SF og EL til fordel for et nyt ændringslovforslag til Arkivloven. Regeringen fremsatte så selv et ændringsforslag, der fastslår, at de ulovligt indsamlede DAMD-data skal slettes og ikke i Rigsarkivet. Men først til allersidst.

Lægernes tavshedspligt er kompromitteret og fortroligheden mellem læge og patient antastet. Hensynet til patienten og til lægens faglige og etiske habitus er politisk overtrumfet af hensyn til forskning og medicinalindustri, selvom den seneste lov betød en vis genopretning af tilliden.

Det vedtagne sluttelige lovforslag blev båret igennem af alle partier.

Trådte i kraft den 13. maj 2015.

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love
Udvider Udbetaling Danmarks beføjelser, så de i fremtiden blandt andet vil kunne indhente, sammenkøre og videregive oplysninger om ydelsesmodtagere og deres ”formodede” samlevere – eller som det står i loven: "Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på blandt andet kommunale ydelsesområder".

Tillader snageri, dyneløfteri og klapjagt på ikke alene de syge, men også deres samlevende eller kærester. Ingen definition af, hvornår man regnes for ”enlig” henholdsvis ”samlevende”, ”formodet samlevende” og i ”ægteskabslignende samliv”.

Bag loven stod S, R, SF, V, K, LA og DF.

Trådte i kraft den 1. maj 2015.

Adoptionsreform
Også kaldet Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service, forældreansvarsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Lemper betingelserne for adoption uden samtykke. Det betyder, at kommunerne går fra at skulle ”godtgøre” manglende forældreevne til kun at skulle ”sandsynliggøre” den.

Det åbner for en vilkårlighed i sagsbehandlingen med tab af retssikkerhed. Kan blandt andet ramme børn af forældre med udviklingshandicap, spasticitet mv., som indtil nu har været i familiepleje, men har haft kontakt med biologiske familie.

Bag loven stod S, R, V, K og LA.

Træder i kraft den 1. oktober 2015.

Afvisning af inkorporering af Handicapkonvention og fem andre konventioner
Regeringen valgte at undlade at inkorporere seks menneskerettighedskonventioner under FN, herunder Handicapkonventionen, direkte i dansk lovgivning. Dette til trods for, at et Inkorporeringsudvalg forudgående havde anbefalet inkorporering. Beslutning meddelt offentligheden omkring september 2014! Betyder at borgerens rettigheder fra konventionerne stadig kan være svære at gøre gældende og at opnå. Det forringer retssikkerheden.

Afvist af S og R, men det har ikke været til afstemning.

Tiltrædelse af Handicapkonventionens tillægsprotokol
Betyder, at sager, der opstår efter ikrafttrædelsen, vil kunne behandles i regi af FN, hvis klagemulighederne i Danmark er udtømt.

Folketingsbeslutningen er vedtaget af S, R, SF, V, K, LA og EL.

Trådte i kraft den 24. oktober 2014.

Om Lisbeth Riisager Henriksen

Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).

Denne blog er et indspark i samfundsdebatten med særligt fokus på forhold, der berører syge mennesker og mennesker med handicap. Den handler om socialpolitik, beskæftigelsespolitik, og sundheds- og handicappolitik.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.