Efter 10 års gaveregn til de rigeste danskere bliver uretfærdighederne nu måske udlignet en smule. Den nye regerings bud på en skattereform betyder nemlig, at de mest velstående skal spytte mere i fælleskassen. Dermed bliver de endelig bedt om også at bidrage til den kriseregning, som almindelige lønmodtagere og arbejdsløse hidtil har stået for den største del af.

Skattereformen skal sætte gang i hjulene og få flere i arbejde. Og med bl.a. en ny investeringspræmie, der gerne skulle fremrykke investeringer for 15 mia. kr. og dermed give 7.000 nye job, kan det meget vel ske.

Men mindst ligeså interessant er det, at skattereformen vil slå bak i den udvikling, der de foregående 10 år under Anders Fogh og Lars Løkke har betydet, at det det altid var de rigeste, der fik mest ud af ændringer i skatten. Det er ikke bare retfærdigt, men styrker og stabiliserer også økonomien.

Hvordan kommer de rige så til at bidrage mere, hvis regeringens skattereform går hjem?

For det første vil de rigeste boligejere få et mindre rentefradrag. Det er familier med renteudgifter på mere end 100.000 kr. om året eller en boliggæld på over 2,5 mio. kr. Og det skulle kun være 1 ud f 10 boligejere. Det vil være skattereformens største finansieringskilde, og forventes at indbringe ca. 4. mia. kroner.

For det andet vil bankskatten blive hævet. De banker, der har skabt den krise, vi stadig er i, og som er blevet reddet af almindelige skatteydere, vil endelig skulle give lidt igen. ’Lønsumsafgiften’, som er det banker betaler, fordi de er fritaget for moms, vil således blive hævet fra 10,5 til 12,5 pct.

For det tredje vil de højest lønnede danskere få lidt færre børnepenge end hidtil. Børnechecken aftrappes således så man for hver 100.000 kr. man tjener over 700.000 kr. om året får 2.000 kr. mindre i børnepenge. Det skulle man vist godt kunne klare, når ens indtægt nærmer sig millionen.

For det fjerde vil de rigeste pensionister, dem med store private opsparinger, få mindre i folkepension. Reduktionen kan blive helt op til 13.600 kr. Og det skulle give 1,2 mia. kr. til finansieringen af skattereformen.

For det femte vil de 90.000 mennesker, der har fri firmabil, også blive beskattet mere. Det er bl.a. miljøbidraget, der stiger.

Det er om noget tiltrængt, at der med skattereformen bliver gjort op med det tabu, som beskatning af boliger har udgjort det sidste årti. Alle har vidst, at boligbeskatning er fornuftigt, men alligevel har de danske boligejere været nærmest fredede. Og det på trods af, at stigningerne i friværdi var den primære årsag til, at uligheden steg i Danmark i tiden op til krisen, og at den manglende boligbeskatning førte til boligboblen.

Forhåbentlig kan vi også i fremtiden få hævet ejendomsværdigskatten og evt. indført en form for avancebeskatning, når man sælger sin bolig med stor fortjeneste.

Stort set det samme gælder bankerne. Aldrig før har en enkelt sektor været så massivt på støtten i Danmark – og samtidig opført sig så arrogant. Når de er i problemer mener de, de skal reddes af alle andre, mens de, når de tjener penge, vil beholde det hele for dem selv. Samtidig advarer de om bål og brand hver gang, politikerne overvejer at stramme deres lovgivning bare en smule.

Mens vi venter på en international finanskat – i form af en afgift på risikable finansielle spekulationer – er det helt på sin plads, at hæve den danske bankskat.

Er det hele så lutter lagkage?

Nej, for forslaget til en skattereform indeholder også, at en række overførselsindkomster skal stige mindre end hidtil. Det vil – alt andet lige, som økonomer ynder at sige – øge uligheden mellem dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der står udenfor det. Og det er helt unødvendigt. For ikke at sige unfair.

Men der skal jo være noget at forhandle om. Det kan så være her. Udhulingen af overførselsindkomsterne skulle give 3 mia. om året. Så de fleste dele af skattereformen kan godt gennemføres selvom denne del skulle ryge ud.

Alt i alt er det nyt og forfriskende, og helt rigtigt, at det også er de riges tur til at gi’ lidt mere til fællesskabet. Forhåbentlig tegner det et billede af, hvordan de næste ti års politik kan se ud.

Kristian Weise er direktør for Tænketanken Cevea. På denne blog leverer han progressive perspektiver på politikernes gøren og laden, de største samfundsudfordringer og tidens tendenser.