Det er selve kriminaliseringen der er problemet!

At kriminalisere noget naturen frembringer (alkohol forekommer naturligt i gærende frugt) er jo i virkeligheden fuldstændig sindssygt.

Skal vi ikke lave en lov imod lattergas? Der findes bakterier som danner denne drivhusgas, der har "globale opvarmningspotentialer omkring 310 gange større end for CO2."
http://www.landbrugsinfo.dk/Miljoe/Klima/Sider/pl_11_461.aspx#_Toc286730070

Nok har vi mennesker magt over naturen - nok til at ødelægge den -  men indtil vi kan gøre det med vilje, synes jeg vi skal nøjes med at eksperimentere, og ikke gribe ind med forbud der i praksis ikke kan håndhæves, og som politisk blot tjener til at latterliggøre ordensmagten, holde domstolene for nar og afsløre politikere som inkompetente og uvidende.

Endelig er der jo også det umoralske i at blande sig i hvad folk gør ved sig selv. Man har naturligvis ret til at ytre sig om andres dårlige vaner. Men man har ikke ret til at tvinge dem til at ændre dem, endnu mindre end man har succes med det. Man kan trække en hest til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Heller ikke ved at klappe et par fliser sammen om dens klodser.

Hvis et menneske ikke selv bestemmer sin egen skæbne på godt og ondt, så er hele det demokratiske apparat sat i totalitarismens tjeneste. Så er alt det arbejde alle folk går rundt og laver, blot en del af en maskine der dybest set ikke respekterer mennesket. Et teknokrati befolket af intolerante eksperter i det rette og det rigtige.

Behøver jeg virkelig citere Kierkegaard een gang til? Om at hjælpe et medmenneske og om at man skal være så forbandet ydmyg, at man aldrig, aldrig kunne drømme om at opføre sig på den måde, som politiet beordres til at opføre sig over for dybest set psykisk syge mennesker, som alkoholikere og narkomaner jo er - og også overfor uskyldige legebørn.

Den eneste grund til at mennesker ikke opfatter forbud af denne art som perverse, er at mennesker har vænnet sig til tanken om en fører, der beordrer dem rundt i en trædemølle. Det høj-kulturelle, demokratiske Tyskland anno 1933 er et bevis på, at hvad adel og fyrster har ødelagt gennem tusind år, det kan ikke bare repareres med 100 års pseudo-demokrati, når dette er stopfyldt med religiøse dogmer, som alle stadig danser diskret rundt om som Schrödingers kat omkring en varm klat plutonium; og når pseudo-demokratiet tillige er opkøbt og sat på aktier...