I gamle dage havde man stærke mænd til at slås mod fremmede stammer. Til gengæld måtte man finde sig i, at når de havde banket fjenden, kom de hjem og bankede nogle i stammen. Post faktum følge-af-dine-valg-og-handlinger-syndrom, går jeg ud fra.

I dag har vi rige mænd til at slås imod fremmede lande. Til gengæld må vi finde os i, at de rige mænd kommer hjem og udsuger stammen, når de er færdige med at vinde over de fremmedes rige mænd.

Ja, det vil sige, i vore dage foregår det hele samtidig - og faktisk ret automatisk. Det er nemlig blevet et knæsat dogme, at vi skal slås. Vi kalder det bare konkurrence og vækst. Men det er bare krig.

Og i stedet for direkte at bekæmpe hinanden, kører vi stille og roligt hinanden ned med stress, og planeten ned med det affald vi producerer i processen.

Og bag det hele står den stadig mere illusoriske idé om friheden til at starte en virksomhed og få succes med det, trods det at stadig flere nicher opkøbes af "lokomotiverne", som vi kalder vores bøller, undskyld riddere.

Fremtiden er heldigvis noget, der begynder efter forbrugersamfundet, så vi har alle den egentlige frihed til gode: friheden fra meningsløst tidsspild som enten forbruger eller producent af netop meningsløst
tidsspild.

I øvrigt er tidsspild de eneste nicher der er tilbage, foruden den årlige opfindelse, der rent faktisk kan bruges til noget. Alle andre drømme bliver i skuffen og den skuffedes hoved.

Det vi har brug for er for længst monopoliseret. De mangler bare at ødelægge vandet og luften, så vi også skal købe dem af et firma under deres holding-selskab.

Forbedre tilværelsen? Sgu da ikke fysisk! Nu må det snart være på tide, at vi gør hvad vi lover os selv hver gang vi køber nyt: at så bliver vi lykkelige, fordi vi rent faktisk bruger stadset til noget. Ellers burde vi bruge det vi havde i forvejen.

Jo. Lad dem der ikke har rent vand og ordentlige toiletforhold få noget vækst. Vi andre kan sagtens vente. Og i ventetiden kan vi som sagt bruge alt det skrammel, vi har stående.