Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Konkurrencen om konkurrenceevne

9. maj 2012 07:13
Visninger  [275 ]   Debat  [4 ]

 

 

Vi skal forbedre vor konkurrenceevne. Det samme skal alle andre lande, for der er krise.

Så vi har altså en konkurrence om konkurrenceevne. I konkurrencen om konkurrenceevne skal vi altså forbedre vor konkurrenceevne.

Så der vil opstå en konkurrence om konkurrenceevne til konkurrenceevne. Vi skal altså forbedre vor evne til at konkurrere om at være bedst til at konkurrere om konkurrenceevne.

Dette vil hurtigt udvikle sig til en konkurrence om evnen til at konkurrere om dygtigheden til at konkurrere om konkurrenceevne.

Så derfor må vi blive bedre til at konkurrere om konkurrenceevne i forbindelse med evnen til at konkurrere om dygtigheden til at konkurrere om konkurrenceevne.

I mellemtiden bliver investorerne rigere og rigere, fordi de åbenbart ikke konkurrerer indbyrdes på deres egne indtægter. Tvært imod konkurrerer alle om deres penge, hvilket gør dem dyrere.

Vi bliver derfor nødt til at oprette et kvaj-legat, som vi uddeler til de politikere, der er de bedste til at fortrænge bevidstheden om, at det er skruen uden ende.

Opret dig eller log på Avisen.dk for at anbefale
Kurt Heinrich Frandsen og Jan Kauffmann har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
Knud Sandbæk Nielsen

Selvlært guitarist og sanger, spiller lidt klaver, mundharpe osv., medarbejder på Radio Karen (lokalradio i Kbh., 98.9 MHz FM, 98,8 på hybridnettet i visse storkøbenhavnske kommuner), sangskriver og ivrig debattør.

Skeptisk overfor enhver teknologi, inklusive de alternative. Tror kun på intuition, inspiration og kærlighed. Tvivler på eksperters overblik. Tid, ro og eftertanke er sandhedens drivhus. Fest, sang og latter dens næring. Alting er et sprog. Når vi lærer at kommunikere, vil vi holde op med at forurene, og krig vil være umulig.

BLOG

Indlæg | 503 | 361.510 | 6971
Siden | 13. januar 2010 22:41
DEBAT OM INDLÆGGET
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logger du på via "Kommenter via..." skal siden genindlæses
09.05-2012 | 07:34 af Knud Sandbæk Nielsen
Det er jo ikke virksomheder der konkurrerer indbyrdes. Det er nationer. Virksomhederne opkøbes af de samme investorer.
 
 
09.05-2012 | 07:42 af gitte rasmussen
Jeg er meget enig med dig, men der er jo ikke vilje i befolkningen til at stoppe det. Jeg ville ønske der var.
 
09.05-2012 | 07:49 af Knud Sandbæk Nielsen
Viljen er der, men folk bliver narret til at stemme på Venstre, som kalder sig "Venstre, et arbejderparti".

Men kapitalkriser er den ene af to bevægelser i en pumpe, og vækst er den anden.

Når der er vækst, pumpes pengene op i toppen. Når der er krise, suges pengene ud af bunden.
 
 
09.05-2012 | 07:51 af Knud Sandbæk Nielsen
Til dette formål fik de senest hjælp af et parti, der snakkede om noget helt andet, nemlig DF. Distraktion er en vigtig teknik at mestre i krig og kærlighed...
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites