Altså! Et barn lærer intet uden voksen-kontakt. Intet.
Josef Rudolf Mengele fandt som "blind høne" det overraskende "korn", at børn der får den mad de skal bruge, dør uden berøring af menneskehænder.
Og på samme måde med sindet: hvis det ikke "berøres" af andre sind, dør det - eller det udvikler sig ikke. Det kan ses på hjerneskanninger, at visse områder er inaktive, hvis mennesker har været forsømt i barndommen.
Så ligesom dårlig mad kan give hjerneskader, således også med dårligt miljø - det som hjernen spiser af..
Børn handler aldrig ondt, men gør som de har lært. Hvis man ikke kan udtrykke sine følelser, fx. fordi man er en traditionel testosteron-slave, en "knudemand", så er der dele af hjernen der ikke er udviklet, og der er parallelt hermed dele af sproget man ikke behersker - for eksempel følelsernes sprog.
Hvis en dreng slår til en pige for at få hendes opmærksomhed, er det ikke fordi han er voldelig, men fordi han har lært af andre skvadderhoveder, at sådan gør man - fordi den kultur man vokser op i er fuld af skvadderhoveder.
Livet er et sprog, vi kan lære. Når folk opfører sig på måder, der bringer dem i ulykke, er det fordi de har lært et forkert sprog. En gal kultur.
- -
Så det er altså ikke sådan at alle værdier er lige gode. Nogle værdier er sprog, andre er systematik. Nogle er genstande der symboliserer værdi, andre er den måde vi fungerer på som mennesker.
Så der er smukke kjoler, fede biler og dejlige sange. Og så er der det faktum at intet menneske kan lære noget, hvis det bliver totalt negligeret eller mishandlet.
Den person som stjæler din cykel hader dig ikke. Han eller hun har bare ikke lært bedre.
Nogle har lært at de skal nå toppen af Mt. Everest, enten for at kunne fortælle andre om det eller for at kunne fortælle sig selv om det - så de ligesom har givet sig selv et klap på skulderen.
Du skal dø engang - men du nåede toppen. Psykologisk repræsenterer bjerget hvad som helst man får at vide af andre, har værdi.
Nogle har en klar fornemmelse af at kunne vise verden at de er okay, ved at tage noget bestemt tøj på eller køre i en bestemt bil. Men udover at det er totalt illusorisk, idet andre mennesker er helt andre steder henne og fortolker kjolen og bilen i en helt anden sammenhæng, end man drømmer om, så er det også en illusion, at man overhovedet behøver at spørge sig selv om man er okay eller ej.
Faktisk er det sådan, at man er cool, indtil man anstrenger sig for at være det. Du har ret til at eksistere, indtil du selv betvivler denne ret. Du opfinder selv tvivlen. ELLER den er en integreret del af din kultur, som således er illusorisk.
Med andre ord: Stop alle jeres karrierer skråt op, og drop al pynten og glimmeren og især please drop den ækle, klistrede og sindssygt uappetitlige sminke!
Jeg ser kun lyset i jeres øjne. Livet er for kort til illusioner.
Ove Nielsen, Lottomunken 1977 .... og Andersen Peter har anbefalet dette indlæg.