Af Johnny Larsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Farvel og tak
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Man kan ikke ligefrem sige, at det har været nemt eller smertefrit at tage denne beslutning, men nu er de mange, lange overvejelser forbi: Jeg stopper som blogger.

Beslutningen har intet med avisen.dk at gøre. For mig er avisen.dk stadig temmelig alene om at behandle arbejderklassen og de udstødte ordentlig, og dermed er avisen.dk Danmarks mest uundværlige medie.

Det er altså mig selv - efter gentagne opfordringer/råd fra såvel min dygtige psykolog og hans ligeså dygtige psykiaterkollega, og ikke mindst fra min læge - der beslutter, at jeg stopper. Lad os kalde det en bestræbelse på ikke at afkorte mit liv mere end jeg allerede har gjort.

Læs også: Talerør for syge og udsatte stopper stopper

Da jeg begyndte at skrive denne blog, var det fordi, jeg følte mig uretfærdigt - og ikke mindst uværdigt - behandlet af Faxe Kommune, og jeg forsøgte at få luft for al den harme, der var ved at æde mig op i kamp med kræft og andre sygdomme. Det har desværre ikke ændret sig. Faxe Kommune satser endnu hårdere end nogensinde på at smadre sine svageste borgere.

Fra det første indlæg blev offentliggjort og frem til i dag, står det mig smerteligt klart, at jeg i mine sygdomme og den kommunale og statslige opførsel faktisk var på badeferie på luksushotel. Jeg var en af dem der mindst mærkede den svinske behandling, som er blevet påført alle svage og udstødte i Danmark siden Nyrupregeringen trådte til.

I hvert fald et par mennesker fik så meget nok, at de satte ild til sig selv og døde i deres desperation. Det har aldrig affødt så meget som en undersøgelse, men er blot afskrevet som selvmord. Mange andre er bukket under, og for min egen del er jeg så mærket af tre-fire års kamp mod sygdom (den lette kamp) og tre års daglig kamp mod kommunens overgreb, der bliver støttet, belønnet og opmuntret af regeringen.

Midt i al denne elendighed, der påføres mennesker, som reelt ikke har nogen mulighed for at protestere eller gå til modstand, står et stort set enigt folketing og en presse, der tjener som spindoktorernes villige marionetter. Ofrene er de mange tusind mennesker, som er for svage og afkræftede til at kæmpe imod… og nogle få som trods svigtende kræfter alligevel forsøger at gøre noget. Disse mennesker knuses i den inhumane statsmaskine, der i årevis kun har haft et eneste mantra: At alt skal være rentabelt.

Smerterne - både de fysiske og psykiske - øges. Presset bliver hårdere, og selv de sidste partier, der lader som om de kæmper for de svage, lader sig beruse og forføre og ender som støjværn, der skal sikre en eller anden ultraliberal regering fred og ro, til yderligere fire år med demontering af velfærdssamfundet. Det er meget vigtigt at huske næste gang der er valg, og jeg må sige, at jeg kan ikke se en eneste grund til at stemme på nogen som helst. Lad politikerne afsløre sig selv: Stem ikke på dem.

Det gør ondt på mig at stikke piben ind, men det er også nødvendigt. Kampen vindes ikke, og den slutter aldrig. Medierne som kunne optræde lidt mere neutralt er klart på magtens side, og det er da naturligt for journalister og redaktører sidder til bords med de rige og med politikerne.

Fagforeningerne kunne tage kampen op for sine medlemmer, men fagforeningerne har svigtet igen og igen, siden den opgav at være fagbevægelse/arbejderbevægelse tilbage i 1980’erne, og i stedet tilbyder sine medlemmer at gældsætte sig hos et amerikansk kreditselskab, som giver Guldmedlemskort til det overforbrug. der får medlemmerne til at holde kæft og se Vild Med Dans.

De syge, svage, handicappede. De gamle, børnene, børnefamilierne, alle de svageste må betale, mens forskellige partier kappes om magten og dermed retten til at stjæle fra de svageste og fordele til de stærkeste. Fagforeningsfolk lader sig vælge ind i kommunalråd, og min egen fagforeningsformand, sidder som partifælle til borgmesteren i kommunens beskæftigelsesudvalg, som trods viden om overgreb og fejl, trods underkendelser af jobcenters afgørelser i langt over halvd er len af sagerne, fortsætter linjen med at knække og ydmyge borgerne.

Jeg er blevet knust af den nådesløse menneskeknusermaskine, som tapper den sidste styrke og værdighed ud af de borgere, der er så hårdt ramt af sygdom, at de ikke har andet end deres medmenneskers nåde og trøst at støtte sig til… og den nåde findes ikke længere i det politiske landskab.

Min side af familien er langt langt væk og min kærestes side er tæt på os. Det er mig selv og disse mennesker jeg nu vil koncentrere mig om, og ikke mindst vil jeg sørge for at få mulighed for at leve op til mit ansvar og holde mig i live indtil min yngste søn er voksen, og han begynder at synes, at jeg er pissetræls at høre på.

Jeg skylder jer alle en stor tak for at være med mig og for at gide læse mine indlæg.
Avisen.dk og de gode journalister jeg har mødt skal også have en stor tak for at skrive ordentligt… altid - og for at stille rummet til rådighed.

Hvem ved… måske får jeg pension, som jeg har behov for, men det betinger jo, at Faxe Kommune holder op med at trække mig rundt og tilføre mig nye sygdomme eller forværre dem jeg allerede har. Foreløbig har kommunen givet sig selv to år mere til at ødelægge mig. Dermed er jeg et stadigt svagere offer for Mette Frederiksens direkte diktat til min kommunes borgmester, partifællen, om at iværksætte flere ressourceforløb… ikke fordi det nytter noget, men fordi Mette Frederiksens prestige er på spil… skide være med hvad det så koster for de syge og alle andre magtløse og svage.

Mette Frederiksen er jo ikke hverken ondere eller mere kynisk end de øvrige på borgen. Hun hyler bare som hun har lært - sammen med de andre i ulve flokken.

Mit helbred har været yderst ringe i over fire år nu, og nu erkender jeg det og bukker under.

Tak til alle.


 

 

Om Johnny Larsen

Johnny Larsen er uddannet journalist, manuskriptforfatter, instruktør og selvlært på en lang række andre områder. Han har en baggrund som forfatter, librettist, foredragsholder, fotograf, bladudgiver og sangskriver. Han er født i 1952 og fra den tid, hvor man opdelte folk i hånd og ånd. Johnny blev vejet og fundet for dum til skolegang, og har fra sit 14. år været fuldtidsarbejdende. Hans arbejdsliv er gået fra arbejdsdreng, over maler, sømand, fisker, chauffør, pædagogmedhjælper og meget andet, indtil han blev havnearbejder. Efter 17 år uden for skolesystemet og med en ødelagt ryg søgte han ind på Danmarks Journalisthøjskole, hvor han blev optaget i første forsøg. Siden da har han levet som skrivende, og er i dag arbejdsløs. Arbejdsløsheden førte til sygdom. Sygdommen til denne blog, og der er han nu.   Johnny Larsen på Facebook   Johnny Larsen på Youtube

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.