For nylig bragte DR historien om Ricky Magnussen fra privatraadgiver.com. Den nåede vidt omkring. Den begyndte på P4 Sjælland, og gik videre til P1, P3, P4 Fyn og sågar også på tekst-tv.

Det er fortællingen om en mand, der har et job, som han absolut ikke burde kunne leve af, og en mand som ingen burde have behov for at opsøge for den slags hjælp.

Beretningen om en privat socialrådgivers indsats for at hjælpe de syge, som bliver svigtet eller endda ligefrem mobbet og trynet af systemet og af de offentligt ansatte, der har fået deres uddannelse og job, for at de på bedste måde kan hjælpe syge mennesker.

Sagsbehandlerne i landets kommuner svigter over en bred kam, og driver syge længere og længere ud. Ikke fordi sagsbehandlerne som sådan er onde. De handler bare efter loven og efter ordre. Med andre ord er de ikke selv en del af den dårlige behandling, men ofre for menneskefjendsk lovgivning – undskylder de sig med.

Dog er De Velvillige et uundværligt redskab for magthaverne. Således har alle socialrådgivere/sagsbehandlere et ansvar – også for at gøre opmærksom på det urimelige i loven. Men da de kender konsekvenserne af at komme i kløerne på Jobcenter og lovgivning, kæmper de velvilligt for at bevare deres job, også selv om det betyder en forværring af den syges tilstand.

Alt, alt, alt for mange mennesker har fundet et talerør i mig, eller rettere fundet et sted, hvor de kan læse om de trængsler, de selv oplever eller har oplevet. Og det gør mig trist. Meget trist.

Naturligvis er jeg glad for, at så mange vil læse min blog, og jeg er oprigtigt glad for kommentarer og mails, men det bedrøver mig, at vi er så mange, som er blevet ofre for et system, der antager, at vi er svindlere, og som gør en bekostelig indsats for at gøre det så ubehageligt at være syg, at mange melder sig raske for at overleve.

Desværre stopper interessen for Ricky og alle syge lige præcis ved, at vi kan gyse lidt over den dårlige behandling. Men den kendsgerning, at Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening i ramme alvor stiller op og siger, at det er farligt at fjerne tidsbegrænsningen for sygedagpenge "fordi det er motiverende", at man ikke kan blive ved med at få sygedagpenge.

Hvorfor mon den historie og det menneskesyn har klaret sig fra at komme på landets avisers forsider? Hvorfor har tv-nyhederne ladet den beretning passere? Er det fordi mediefolk (som også bliver syge) også lider af den opfattelse, at syge er svindlere? Kun avisen.dk synes at have lyst til at tage sagen op og endnu vigtigere: At vende tilbage til den.

Naturligvis skal vi som samfund sørge for, at der er penge til det hele, og vi skal passe på alle dem, der snyder de flittige, de heldige, de rige.  Snyderne og nasserne er overalt. Mange snyder sig fra at gå på arbejde, faktisk flere 100.000. Knap så mange snyder ved at melde sig syge, men stadig alt for mange. Som samfund kan man da godt lave en beregning på rentabiliteten af syge og arbejdsløse.

De syge, og især de alvorligt syge og langtidssyge udgør sammen med gamle pensionister en økonomisk byrde for samfundet, og ingen af dem giver noget tilbage. Ud fra et økonomisk synspunkt er der altså ikke nogen grund til at holde liv i os. Det vil være billigere at slå os ihjel. Pensionister, der kun belaster samfundet ved at være i live, men ellers i stand til at klare sig uden hjælp, kunne man give et klippekort. Så kan de have 10 klip til livet, og staten vil have et meget bedre overblik over udgifter og indtægter, når alle efter 10 år på pension har brugt deres klip.

Ganske vist vil det give en stor mængde begravelser, men det kan man løse ved at kremere alle, og lade varmen genbruge på diverse alderdomshjem.

Mens politiet smider over 300 millioner kroner væk på et it-system, der aldrig kommer i brug, skal syge og gamle betale regningen, med mindre vi har råd til at finde folk der vil hjælpe os – og der er folk nok, som vil hjælpe os.

Der er heller ingen som piller ved de mange firmaer, som har slået sig op på at ikke-behandle syge, men blot "hjælpe" dem. Firmaer, der blot holder syge låst inde i tvangsmotivering i 12 uger, uden én eneste syg er blevet rask eller er vendt tilbage på arbejdsmarkedet.

Systemet er sygt og menneskeforagten er stor.