Af Jacob Basbøll
SE ALLE BLOGINDLÆG
Tilbage til fremtiden

Flyvende huse, rengøring med haveslange og en familiehelikopter er hverdag i 2007. I hvert fald hvis man tror spådommene fra 50 år siden.

Nyhedsavisen har den seneste tid foldet Fred Jaysons liv i forstaden Roskilde ud i 2057. Til den tid klarer mikrorobotter rengøringen, selvkørende biler sikrer transporten, og der er fundet en vaccine mod hiv.
Men sådan behøver det slet ikke gå, og sådan går det sikkert slet ikke. For gennem historien har kloge hoveder gået i vandet med deres spådomme, for det er stort set umuligt at se ind i fremtiden. Da verdens første rumsatellit, Sputnik 1, blev sendt til himmels af Sovjetunionen i 1957, forudsagde astronomen Sir Harold Spen­cer Jones, at der ville gå generationer, før mennesket ville lande på månen.
12 år senere stod Neil Armstrong der.


Der er også imponerende spådomme. For eksempel mente professor Robert Sinsheimer i 1957, at forskning i gener ville blive stort, »selvom det i dag er en ret abstrakt tanke.«
TV og rock flopper
Det er dog fejltagelserne, der er sjovest. Filmproduceren Darryl F. Zanuck lagde i 1946 tv et i graven.
»Folk bliver snart trætte af at stirre på en kasse af krydsfinér hver aften.«
Magasinet Variety var lige så kategoriske, da de beskrev rock n roll i 1955:
»Det er væk igen til juni.«


Beatles fik en lignende besked, da de forsøgte sig hos Decca Records i 1962.
»Vi kan ikke lide deres lyd, og guitarmusik er på vej ud,« lød det dengang.
I 1966 skrev Arthur C. Clarke i Vogue, at vi ville have flyvende huse i år 2000. Det var ganske praktisk, for så fløj man simpelthen sydpå om vinteren for at slippe for kulde. Året efter ramte den amerikanske sociolog David Riesman heller ikke just plet:
»Hvis der er én ting, som vil forblive mere eller mindre uændret, så er det kvindernes rolle.«


I 1950 skildrede New York Times videnskabsredaktør, Waldemar Kaempffert, fremtidslivet i 2000 i en artikel i magasinet Popular Mechanics. Han skrev om familien Dobson, der boede i Tottenville.
Byen bliver oplyst af elektriske sole , der hænger højt oppe, monteret på ståltårne. Desuden er Tottenville bygget i cirkler med en lufthavn i midten.


The Dobsons bor i et hus med tynde metalvægge, og hvor alt er lavet af kunstige materialer. Så når Jane Dobson skal gøre rent, snupper hun blot haveslangen og spuler alt over fra gulv til loft. En rist i midten af huset sørger for, at skidtet løber væk. Til sidst tænder Jane Dobson for lufttørreren, og få sekunder efter er alt skinnende rent.
Opvaskning er lige så let. Plastikservicet er designet til at blive opløst i supervarmt vand (det kan selvfølgelig klare suppe og den slags), så de skylles også bare ud.


Industrien er blevet i stand til at udnytte savsmuld og træ til at lave sukkerholdigt mad med. På den måde brødfødes hele verden. Brugte papirprodukter købes af kemiske fabrikker, som genanvender stofferne til at lave slik.
Transportmæssigt er Dobson-familien også lidt foran de fleste af os. Deres bil kører på alkohol, og skal familien længere end 30 kilometer, tager de familiehelikopteren. Hvis man skal længere end 150 kilometer, snupper man en luftbus.


Selvom meget er landet ved siden af, så har Kaempffert også nogle bemærkelsesværdige pletskud. Han forudser blandt andet, at der er sket et boom i frysevareindustrien, så man kan få alt i dybfrossen form. Desuden tror han også, at en ny ovn vil kunne tø en bøf op på otte sekunder og lave den færdig på to minutter. Ikke så langt fra mikrobølgeovnen.
Og når Joe Dobson skal fjerne skæg, sker det ikke med barberblad, men med en kemisk creme. Ganske vist er det mest kvinder, der bruger hårfjerningsprodukter i dag, men alligevel ret godt set.


Og endelig er tv og telefoner smeltet sammen, så Dobson-familien kan kommunikere med omverdenen gennem billeder. For eksempel handler Jane Dobson med tv-telefonen. Heller ikke her skal man bruge megen fantasi, før man ser internettet for sig.
Netop nettet tog alle på sengen, blandt andre Microsofts stifter Bill Gates. I 1993 sagde han:
»Internettet? Det er vi ikke interesserede i.«
Så når kalenderen siger 2057, er mange af de seneste ni dages spådomme sikkert til grin.

Du kan læse hele Waldemar Kaempfferts bud på fremtiden her

Om Jacob Basbøll

Tidligere journalist på Nyhedsavisen. Er i dag ansat hos Danmarks Radio.

Humørbaskere, irritationsmomenter og alt i mellem