S og SF er skuffede over Fogh, og savner konkrete bud på, hvordan problemerne med ildspåsættelserne skal løses. Hvis man i de to partier gik op i at få løst problemerne, så kunne man måske forestille sig, at de selv kom frem med konkrete bud, i stedet for blot at bruge tiden på at kritisere.

Situationen lige nu kalder på, at vi står sammen som nation, og det ville klæde oppositionen ikke at splitte landet og prøve at score indenrigspolitiske point ved at skyde ansvaret for urolighederne over på Fogh. Det er mildest talt uklædeligt. Enhver offentlig kritik af regeringen i forbindelse med urolighederne, vil blive brugt af uromagerne – og dem der styrer dem i baggrunden - til at retfærdiggøre deres sag.

Men mon ikke oppositionen bare kritiserer, fordi de heller ikke selv aner, hvad de skal stille op? Der er jo ingen effektive løsninger, der hjælper her og nu. Det er et problem der har været længe undervejs, og det er et problem der vil tage tid at løse.

DR har lige som TV2 udelukkende interesseret sig for vores eget ansvar i sagen, og DR’s overskrift efter tegningerne blev genoptrykt, var – ikke overraskende - fuldstændig håbløs: ”Redaktører lader hånt om hensyn”. Hurra hvor det går. Nu er det redaktørerne der håner. Så igen skal vi gennem DR’s og TV2’s uendelige selvransagelse; Er det rigtigt at smide de terrorsigtede Tunesere ud? Er det integrationen der er dårlig? Er det tonen i debatten der udstøder problemmagerne? Nærmest ingen ser ud over vores ansvar, og over på uromagernes motiver. Derfor gisner vi alle om, hvad det er der foregår, uden at have specielt mange data at arbejde med.

Det eneste man kan sige med sikkerhed er, at det er bemærkelsesværdigt, at alderen på uromagerne er så lav. Det tyder jo på, at der står voksne bag, som bevidst har valgt at bruge unge under den kriminelle lavalder til at føre deres sag. og derfor er det desværre omsonst at bede forældrene om at styre deres børn, selv om man måske på den måde kan få medløberne til at tænke sig om en ekstra gang. Økonomisk straf virker heller ikke, da disse mennesker sjældent har noget at miste.   

Den eneste chance vi har lige nu, er at stå sammen om at placere ansvaret hvor det hører hjemme, nemlig hos dem der laver urolighederne og hos dem der styrer dem. Så kan vi altid senere reflektere igen igen over vores egen andel i problemerne. Men overdreven selvransagelse har kun en negativ effekt lige nu, og vil splitte os som det skete under Muhammedkrisen.