Udlængingeundskyldningen

Af Hanne Carlsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Ok det her har måske ikke den store betydning for folk i Danmark, men jeg føler bare for at give politikeren Ragnheiður Elín Árnadóttir et virtuelt spark i røven, et gult kort.

Var til foredrag om et nyt lovforslag som skal lovliggøre salg af alkohol i forretninger i stedet for det islandske "systembolag" Vinbúð. Der var selvfølgelig alle mulige gode liberale grunde til at frigøre salget og hendes modstanderes argumenter om at alkoholsalget i de seneste år var øget i takt med øgningen i udsalgsstederne faldt på tør grund. Nej, hun mente blandt andet at det var stigningen i turismen, de 400.000 turister der i 2007 besøgte Island, der var skyld i øgningen.

Nåja!

Islændingene selv er meget flittige til at rejse udenlands og drikker nok en enkelt billig øl i udlandet og tager taxfree sprut med hjem, men det blev der ikke snakket om at medregne eller modregne.

Jeg var sikkert den eneste udlænding i salen, så jeg var nok den eneste der bed mærke i det. Ingen protesterede. Men det er så typisk for islændinge at male deres eget folk i et  rosenrødt heltelys. Det er så praktisk at have en total tyrkertro på at ens folk er bedre end alle andre, og når islændingene får bedre adgang til billigere alkohol, så vil det sikkert ikke gå ligesom i Finland, da alkoholpriserne blev sat ned (- en anden taler viste nogle statistiskker fra Finland) hvorefter antallet af skrumpeleversyge, ulykker, selvmord og så videre alle øgedes med en 10-30 procent.    

Lad os da bare håbe at de har ret, men alkoholindustrien har uendelige reklamemidler, islændinge elsker at købe og som Dylan siger "everybody must get stoned", så det er bare prisen og tilgængeligheden der afgør udfaldet. Skål Ragga. Lad os håbe at det bliver en god fest.

Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Om Hanne Carlsen

27 år. Bor i Reykjavík, Ísland.  Studerer folkesundhed og islandsk. Gift med en indfødt. Ingen jeep, visagæld eller gasgrill.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.