Træt af journalistik - træt af mig selv?

Af Hanne Carlsen
SE ALLE BLOGINDLÆG
Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Jeg fik min pbs opgørelse i dag, den er snart det eneste der minder mig om at jeg har forbindelser til Danmark og min fagforening (Dansk Journalistforbund) har igen kludret mit kontingent, jeg er på nedsat fordi jeg er studerende, men det har de igen glemt - på trods af påmindelse i den forgangne måned.

Så får jeg Journalisten en gang hver 14. dag og jeg synes ikke det kommer mig ved længere. Har overvejet at melde mig ud det sidste års tid, men det er alligevel et stort skridt at tage. Så er det endeligt at jeg ikke er journalist længere. Har prøvet at beholde illusionen, på trods af mangel på (betalt) journalistisk arbejde igennem lang lang tid.

Jeg driver en hjemmeside for en danskerforening på Island og det er vældig fint og jeg får gerne en henvende om måneden om nogle der vil have noget på vores linksamling eller en nyhed vedrørende danskere på Island, gerne kunstudstillinger eller koncerter. Det er helt i orden. Men så kommer der, og det er ligesom om det bliver flere og flere, ind imellem en henvendelse fra en journalist som gerne vil på betalt ferie til Island og derfor skal have et interview med hjem og vil vide om vi kender nogen der vil medvirke. Jeg sender pligtskyldigt forespørgselen videre for jeg ved hvordan det er at mangle erfaringspersoner. Men jeg bliver alligevel irriteret. For det første fordi der ligger en medlemsliste med telefonnumre, adresse og fødselsdage på nettet, så det er ikke så svært at tage kontakt og jeg gider altså ikke gøre deres arbejde.

For det andet fordi jeg er træt af journalister. På en måde synes jeg at JEG skulle skrive de freelanceartikler om folk på Island. Eller måske er det fordi at jeg er bitter over at jeg aldrig har fået noget ordentligt journalistjob heroppe. Eller fordi jeg alligevel synes det var et sjovt og interessant job og måske er lidt ærgerlig over at have forladt den karriere. Eller fordi jeg nogle gange læser netaviserne og tænker; "sikke en gang bras, det kunne jeg da gøre meget bedre!" og det gælder både de danske og islandske.

Nu har jeg faktisk ikke noget at brokke mig over, har fundet en ny, akademisk hylde hvor jeg har mødt nogle fantastiske mennesker og hvor jeg er sikker på at jeg kommer til at have det godt.

Og så ved jeg at nogle af mine veninder fra Journalisthøjskolen er mindre tilfredse med deres job, at det er stressende og utaknemmeligt og da var da også temmelig tilfældigt at jeg kom på Journalisthøjskolen i en ung alder og det var ikke noget særlig gennemtænkt karrierevalg. Måske var det bare en fejl som jeg skal se i øjnene og komme videre. Og spare fagforeningskontingentet.  

Det skal der vist mediteres lidt mere over.  

Dette er et uredigeret blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].

Om Hanne Carlsen

27 år. Bor i Reykjavík, Ísland.  Studerer folkesundhed og islandsk. Gift med en indfødt. Ingen jeep, visagæld eller gasgrill.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.